Den tyrkiske stormoske i Brabrand er nu forsynet med en 24 meter høj minaret. Bag moskéen står Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som drives af det tyrkiske religionsministerium. DF i Aarhus er stærkt bekymret over den tyrkiske indflydelse
For nogle år siden fik Aarhus en stormoské i Brabrand, og nu er moskeen blevet forsynet med en 24 meter høj minaret. Bag stormoskeen ”Brabrand Ulu Cami” står Tyrkisk Kulturforening, som er en del af Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse. Dermed støttes stormoskeen med den nye minaret af Diyanet isleri baskanligi, som hører under den tyrkiske ambassade i København og det tyrkiske religionsministerium i Ankara.
Diyanet støtter 26 andre tyrkiske moskeer i Danmark og en lang række moskeer over hele Vesteuropa. De arbejder på at udbrede den tyrkiske version af sunni-islam, og det er fra ministeriet i Ankara, der hver fredag udsendes en fredagsprædiken, som holdes i moskeerne rundt om i Europa.
”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,” sagde professor Samim Akgönül, der forsker i Diyanet og dets imamer ved universitetet i Strasbourg, sidste år til Kristeligt Dagblad.
Samim Akgönül kalder den tyrkiske strategi for en religiøs oprustning.
DF i Aarhus imod moskébyggeri
I Aarhus var Dansk Folkeparti det eneste parti i byrådet, som i 2010 stemte imod, da Tyrkisk Kulturforening fik tilladelse til at bygge stormoskeen. DF er fortsat imod og Jakob Søgaard Clausen, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, er stærkt kritisk overfor byggeriet og den tyrkiske regerings indflydelse:
”Det bekymrer mig meget, at moskéen er støttet af tyrkiske diktator Erdogans religionsministerium. For mig er Erdogan en politisk ekstremist, som arbejder på at styrke islams indflydelse i det vestlige Europa, og det gør han gennem de moskéer som hans ministerium støtter,” siger han.
”Jeg frygter, at moskéerne som Erdogan støtter rundt om i Europa bruges til at udbrede hans budskaber om politisk islam, og at de bruges at overvåge herboende tyrkere som er kritiske overfor Erdogan-styret. Der er ingen kontrol med hvad der foregår i de moskéer, og de gavner ikke integrationen – tværtimod,” fortsætter Jakob Søgaard Clausen.
Bønnekald i Aarhus?
Han frygter også, at minareten på et tidspunkt vil blive brugt til bønnekald. Det har Bedir Toy, der er formand for Tyrkisk Kulturforening, dog afvist overfor Aarhus Stiftstidende.
”Vi har en aftale med byrådet. Vi sagde nej dengang, da byggeriet skulle godkendes, og i islam er en aftale en aftale. Jeg ser det heller ikke som nødvendigt. Vi ligger midt i et erhvervsområde,” har han tidligere sagt.
Hertil siger Jakob Søgaard Clausen:
”I første omgang afviser de det, men mig bekendt er der ikke noget til hinder for at de begynder på det”.
På Christiansborg har Dansk Folkepartis integrationsordfører Marie Krarup stillet spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om den tyrkiske indflydelse i moskéerne. Hun har fået ministerens ord for, at der skal sættes en undersøgelse i gang af, om de tyrkiske moskéer skader integrationen i Danmark.
Læs også: Skader tyrkiske moskeer integrationen? Minister vil sætte undersøgelse i gang
