Ishøj har den største andel af indvandrere i Danmark – Rebild har den mindste. Danmarks Statistiks rapport “Indvandrere i Danmark 2018” sætter tal på den danske indvandring. Her kan du læse et udvalg af rapportens konklusioner
På 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet femdoblet i Danmark, og indvandrere og deres efterkommere udgør nu 13 procent af befolkningen. Det er et par af de tal, som kan læses i rapporten “Indvandrere i Danmark 2018” fra Danmarks Statistik, som netop er udkommet.
Rapporten er på 135 sider og indeholder masser af aktuelle tal, statistik og prognoser om indvandrere og deres efterkommere i Danmark. Her har vi samlet en række af konklusionerne fra rapportens sammenfatning:
Hele rapporten kan læses her.
13 pct. af befolkningen er indvandrere eller efterkommere
Den 1. januar 2018 udgør indvandrere og efterkommere 13 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet fem-doblet.
I Ishøj kommune er andelen 39 pct.
I Ishøj er 39 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen 6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,4 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden.
22 pct. af fødte børn i 2017 havde mødre med udenlandsk baggrund
I 2017 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller efterkommer. Det er en stigning på 11 procentpoint siden 1997, hvor andelen var 12 pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 62 pct. af de levendefødte i 2017 har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse.
Ikke-vestlige indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvenser
Der var en stor stigning i ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse fra 1995 til 2008, hvorefter den igen er faldet. Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på hhv. 55 pct. og 46 pct. i 2016 er niveauerne fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse.
Kvindelige ikke-vestlige indvandrere er 41 pct. mindre beskæftiget
Underbeskæftigelsen er markant højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere. For kvinderne ligger beskæftigelsen 41 pct. lavere end hvis de havde haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse. For mændene svarer underbeskæftigelsen til 31 pct.
Lav beskæftigelse blandt indvandrere fra Somalia, Libanon, Irak og Syrien
Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Irak, Libanon, Somalia, og Syrien. Indvandrere fra Nederlandene, Tyskland og Litauen har derimod de højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.
Stor variation i uddannelsesniveau
Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 15 og 20 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet, Irak, Pakistan, Iran og Kina. Og blandt indvandrere fra Syrien og Indien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.
Over halvdelen af de indiske indvandrere har en lang videregående uddannelse
Blandt indvandrere fra Rumænien, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 12 pct. De største andele findes dog blandt indvandrere fra Kina og Indien, hvor hhv. 41 og 54 pct. har en lang videregående uddannelse.
Færre får en uddannelse blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere
Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 53 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct.
Libanesiske efterkommere er ofte hverken i uddannelse eller beskæftigelse
For de 20-29-årige kvindelige efterkommere med libanesisk oprindelse er 33 pct. hverken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2016. Det er den højeste andel blandt de undersøgte efterkommergrupper. Kvindelige efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 11 pct. Blandt mændene er det også de srilankanske efterkommere med 14 pct., der har den laveste andel, mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.
Højeste karakterer blandt vietnamesiske efterkommere
Der er store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af ikke-vestlige efterkommere. Blandt både drengene og pigerne er det de vietnamesiske efterkommere, som klarer sig bedst, med karaktergennemsnit på 6,8 og 7,8, mens det er de tyrkiske og libanesiske efterkommere, som har de laveste karaktergennemsnit. Blandt drengene ligger de på 4,7 for de tyrkiske efterkommere og på 4,8 for de libanesiske efterkommere, mens niveauerne er lidt højere blandt pigerne med 5,2 for de libanesiske og 5,4 for de tyrkiske efterkommere.
Ikke-vestlige indvandrere udgør 19 pct. af kontanthjælpsmodtagerne
Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 19 pct. er ikke-vestlige indvandrere.
Mange offentlig forsørgede blandt indvandrere fra bestemte oprindelseslande
Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er syv ud af ti fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak på offentlig forsørgelse.
Kilde: Danmarks Statistik. Hele rapporten kan læses her.
Læs også: Antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet på 30 år
