Det er meningsløst at undervise i historie og samfundsfag uden at vise Muhammed-tegningerne, mener DFs værdiordfører Pia Kjærsgaard. Hun opfordrer til sammenhold om Muhammed-tegningerne, også på europæisk plan
Da Pia Kjærsgaard den 22. oktober lagde en kaffekop på facebook med Kurt Westergaards berømte Muhammed-tegning fra Jyllands-Posten – den med bomben i turbanen – væltede dødstruslerne ned over hende.
På fransk, engelsk og arabisk skrev islamister vanvittige ting i kommentarfeltet om, hvad de ville gøre Pia Kjærsgaard, fordi hun havde hånet deres profet.
Men hvis islamisterne havde troet, at de dermed kunne lukke munden på Pia Kjærsgaard, tog de selvfølgelig fejl. Pia Kjærsgaard lader sig ikke true af islamister. Hun har fortsat tænkt sig at vise Muhammedtegningerne, og det mener hun også, at lærerne i den danske folkeskole skal gøre.
“Man kan ikke undervise i samfundsfag og historie, uden at man inddrager Muhammed-tegningerne. Når skoleledernes formand siger, at man skal undlade at vise dem i visse områder, fordi man ikke behøver at provokere, så synes jeg simpelthen det er så fejt. Nej, der er tværtimod brug for, at vi står sammen om det her. At alle skoler og medier viser tegningerne. For sammenhold gør stærk. Det er sværere at komme efter de mange end efter den enkelte,” siger Pia Kjærsgaard.
“sammenhold gør stærk. Det er sværere at komme efter de mange end efter den enkelte”
Ytringsfriheden er ikke til debat
Spørgsmålet om Muhammed-tegningerne i undervisningen er blevet aktuelt, efter mordet på den franske gymnasielærer Samuel Paty. Han blev brutalt myrdet af en muslimsk migrant på åben gade i Paris den 16. oktober. Patys brøde var, at han havde vist tegninger af Muhammed som led i sin undervisning i ytringsfrihed. Herhjemme fik en dansk gymnasielærer dødstrusler på Facebook, fordi hun skrev, at hun i solidaritet med Paty ville bruge tegningerne i sin undervisning.
Pia Kjærsgaard forstår godt, hvis nogle lærere kan være bange for at vise tegningerne. Men de er en central del af fortællingen om ytringsfrihed og nyere dansk historie, fastslår hun. Derfor bør alle skoler beslutte, at de skal indgå i undervisningen.
“Jeg kan kun opfordre til at man bruge tegningerne, for lærerne har metodefrihed. Men jeg sender en kraftig opfordring til alle folkeskoler om at gøre det her obligatorisk. Det er helt afgørende, at man lærer vores unge, at vi lever i et land med ytringsfrihed, og at det ikke er til debat. Ytringsfriheden er et privilegium, der er blevet kæmpet for. Det skal de muslimske elever også lære at forstå,” siger Pia Kjærsgaard.
Vis støtte til Frankrig
Hun mener, at sammenholdet også skal udtrykkes på europæisk plan:
“EU-landene bør gøre meget mere for at vise, at de bakker Frankrig op. Jeg synes, man har ligget alt for underdrejet i den dher debat. Jeg har så meget sympati med Frankrig, som været så meget igennem i terrorens navn. Nu må vi vise vores støtte til Frankrig,” siger Pia Kjærsgaard.
Læs også: Pia Kjærsgaard lagde Muhammed-tegning på Facebook – nu får hun dødstrusler fra islamister
FAKTA: MUHAMMED-TEGNINGERNE
De danske Muhammed-tegninger var 12 satiriske tegninger, som blev bragt i Jyllands-Posten den 30. september 2005 i forbindelse med en artikel om ytringsfrihed og selvcensur. Mest berømt er Kurt Westergaard, der forestiller en mand med bombe i turbanen.
Ved årsskiftet 2005-2006 rejste en gruppe imamer fra Danmark rundt i Mellemøsten, hvor de opildnede til protester mod Danmark. Det førte i januar-februar 2006 til voldsomme demonstrationer i flere muslimske lande, hvor danske ambassader blev angrebet, Dannebrog afbrændt og adskillige mennesker blev dræbt.
I 2006 bragte det franske satiremagasin Charlie hebdo de danske tegninger i solidaritet med Jyllands-Posten og de danske tegnere, og i 2013 udgav samme avis et tegneserienummer med titlen “Muhammeds liv”. Den 7. januar 2015 blev avsien angrebet af to maskerede mænd, som dræbte 13 personer og sårede 11 personer. Terroristerne råbte “Allahu Akbar” (Allah er størst), mens de skød vildt omkring sig på redaktionen.
