Af Bob Nielsen, bestyrelsesmedlem, DF Guldborgsund
Jeg er ikke socialkonstruktivist. Jeg tror ikke på, at virkeligheden skabes af ord – at den ”gode tone” i debatten skaber samspillet imellem mennesker. Den virkelighed køber de radikale ind på. Jeg gør ikke! Dog trætter det mig, at i udlændige debatten konstruerer venstrefløjen og medierne til stadighed begrebsdefinitioner, der skal gøre personer fra stormellemøsten til ofre og vi danskere til inhumane personer, hvis vi ikke omfavner den muslimske kultur.
Særligt følgende begreber er jeg træt af: ”Religiøst tørklæde” og ”Afviste asylansøgere”. Lad os tage det sidste først; ”Afviste asylansøgere” – Det er man kun i én dag, netop den ene dag man bliver afvist, herefter er man ulovlig migrant. Vi har centre i Danmark fyldt med ulovlige migranter, der nægter at samarbejde med udrejsemyndighederne om deres hjemrejse. De er vurderet igennem flere instanser til ikke at være forfulgte og derfor ikke have behov for asyl. Alligevel bliver vi ved at omtale dem som afviste asylansøgere – underforstået, vi danskere har ofret dem (afvist) og at de stadigvæk har behov for beskyttelse (asylansøgere). Styrelsen burde få besked fra folketinget om, at disse personer, efter sidste ankeinstans, kun skal omtales som det de netop er: Ulovlige migranter. Alle udrejsecentre skal fremover ikke omtales som huse ”afviste asylansøgere” men udelukkende ”ulovlige migranter”.
Ligeledes bruges ordsætningen religiøst hovedbeklædning/muslimsk tørklæde som et uskyldigt beklædningsstykke. Det er det ikke. Det er et kvindeundertrykkende agitationsmedie. Jeg arbejder på en ungdomsuddannelse. På mit arbejde må jeg efter d. 1. januar ikke længere ryge i arbejdstiden. Det har folketinget besluttet. Mine elever må dog gerne være iført et kvindeundertrykkende agitationsmedie, der skal føre folk mod Sharia og ”den sande tro”. Alt andet ville jo være et indgreb i den personlige frihed forstås. At kvinderne må missionere, med synlig agitation, er altså nødvendigt i et sekulært samfund som det danske, da det ellers vil være et indgreb i den personlige frihed, men jeg må ikke ryge!
Alle uddannelsesinstitutioner og offentlige arbejdspladser burde selvfølgelig forbyde det kvindeundertrykkende, missionerende agitationsmedie, men kan vi ikke indtil vi når dertil kalde det for hvad det er, ikke ”bare” et tørklæde, men et muslimsk agitationsmedie.
