MORGEN: DF-politikere raser over Facebook-censur | Trafikselskab underdriver konsekvenser ved at afskaffe mimrekortet

0
2027
Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog overrækker "Sappho-prisen", Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, til Tommy Robinson ved et arrangement sidste lørdag på Christiansborg. Samme dag blev Aia Fogs profil slettet fra Facebook. Foto: Marie Krarup

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

DF-profiler i hård kritik af Facebook

Marie Krarup rejser spørgsmål om Facebookcensur til justitsminister Nick Hækkerup (S). Søren Espersen kalder censuren “noget svineri”

CENSUR | Debattøren Lars Hedegaard og formanden for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fog, fik lørdag lukket deres Facebook-profiler efter at have omtalt et arrangement i Trykkefrihedsselskabet, der blev afholdt til ære for den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson.

Lukningen af de to sider får nu flere politikere til at lange ud efter Facebook.

»Jeg synes, det er noget svineri, at der sidder nogen et sted i Danmark og censurerer på den måde. Hvem de er, og hvad de gør sig af tanker, er der ingen, der ved,« lyder det fra Søren Espersen i B.T.

Han får støtte af partifællen Marie Krarup, der på baggrund af udelukkelsen vil have justitsministeren til at svare på, om Facebook overtræder diskriminationsforbuddet i dansk lov.

Hans Kristian Skibby, erhvervs- og transportordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

Afskaffelse af mimrekort gør de fleste pensionisters rejser dyrere

Trafikselskab beskyldes for at underdrive, hvor mange rejser der bliver dyrere, når pensionistkort erstattes af en generel rabat

TRANSPORT | Trafikselskabet Movia underdriver, hvor mange bus- og togrejser der vil blive dyrere, når pensionistkortet, kaldet “mimrekortet”, afskaffes til juni. Det skriver Jyllands-Posten. Movia har i et notat til Transportministeriet oplyst, at “de fleste pensionister, der bruger bus og tog, vil opleve væsentlige prisfald”. Desuden står der, at kun 12 pct. af de sjællandske passagerer vil få prisstigninger på over 50 pct. Men i følge Jyllands-Posten viser baggrundstal, som ikke er med i notatet, et andet billede. Her fremgår det, at 64 pct. af rejserne kommer til at koste mere. Heraf stiger en tredjedel over 50 procent.

“Det er uacceptabelt, at Movia ikke gør opmærksom på de store konsekvenser, det har for de mange,” siger seniorkonsulent i Ældre Sagen, Rikke Hamfeldt, til Jyllands-Posten.

“Mimrekortet” bliver erstattet med en generel pensionistrabat på 40 procent på enkeltrejser og 25 procent på pendlerkort. Det sker i følge Movia for at skabe et mere retfærdigt rabatsystem. Men reformen mødes med massiv kritik. Dansk Folkepartis transportordfører Hans Kristian Skibby har kaldt transportminister Benny Engelbrecht i et samråd om sagen.

Læs mere: DF trækker minister i samråd om afskaffelse af mimrekort

Vesterhavet. Arkivfoto

Messerschmidt vil have miljøminister ind i sag om kystsikring

DFs klimaordfører vil have national handlingsplan for kystbeskyttelse

KLIMA | Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt vil have miljøminister Lea Wermelin (S) til at sikre en national handlingsplan for kystsikring og stiller i denne uge spørgsmål om sagen.

Messerschmidt ønsker blandt andet svar på, hvad regeringen vil gøre for at skabe bedre betingelser for lodsejerne på udsatte kyststrækninger. Han vil også gerne vide, hvordan regeringen har tænkt sig at hjælpe kommunerne med kystsikringsarbejdet.

”Vi skal have en national handlingsplan for kystbeskyttelse. Den skal udpege de områder, der er særligt udfordret, de bedste løsninger til det enkelte område, og den skal sikre, at det ikke alene er op til lodsejerne selv at finansiere kystsikringen,” siger Morten Messerschmidt i dag til en række lokalaviser og foreslår, at indtægter fra Nordsøolien skal være med til at understøtte arbejdet med kystsikring.

Arkivfoto

Politikere vil diskutere billigere el-afgift

Lavere el-afgift vil være en gevinst for samfundsøkonomien, viser ny analyse

ENERGI |En ny analyse fra Skatteministeriet viser, at lavere el-afgift er en gevinst for samfundsøkonomien. En sænkelse vil ikke alene gøre samfundet rigere, mens også mindske indkomstforskellene. Skatteminister Morten Bødskov (S) siger til Børsen, at han på baggrund af analysen er villig til at drøfte en justering af el-afgiften, og samme melding lyder fra Dansk Folkeparti.

“Om du er direktør eller folkepensionist, så tænder vi jo alle sammen for lyset, når det bliver mørkt. Derfor er det faktisk en rigtig god måde at give en skattelettelse på,” siger finansordfører René Christensen.

TWITTER & FACEBOOK

Peter Skaarup på Twitter:


Marie Krarup på Twitter:

POLITISK KALENDER – mandag den 20. januar 2020

08.45-15.00: Udlændinge- og Integrationsudvalget besøger Udrejsecenter Sjælsmark, Udlændingecenter Ellebæk og Center Sandholm

Deltagere: Christian Rabjerg Madsen, (S) (formand), Heidi Bank (V), Morten Dahlin (V), Mads Fuglede (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Skaarup (DF), Marie Krarup (DF), Marcus Knuth (KF), Rasmus Jarlov (KF), Sikandar Siddique (ALT)