DFs klima- og energiordfører Morten Messerschmidt har kastet sig ind i kampen om at vinde den klimapolitiske dagsorden. Budskabet er, at Danmark kan spinde guld på klimaomstillingen ved at satse på vækst og udvikling. Skrækscenariet er en socialistisk klimapolitik med forbud og begrænsninger
Når Dansk Folkeparti på torsdag er vært ved en klimakonference på Christiansborg, så bliver det uden de velkendte klimabudskaber om at spise mindre kød og lægge afgifter på flyrejser. For DFs klimaordfører Morten Messerschmidt, der er vært for konferencen, tror overhovedet ikke på, at vejen til at løse klimaproblemerne går gennem flere afgifter og regulering af danskernes måde at leve på.
”Jeg mener, at folk skal have lov at flyve og spise, som de vil. For mig er klimapolitik en frihedskamp imod socialisme. Socialisterne har en ambition om, at vi alle skal leve så kedeligt og trist et liv som muligt. At vi skal helst være veganere og stoppe med at flyve. Jeg ønsker omvendt, at vi skal fortsætte med at leve det liv, vi ønsker, men uden at sætte det samme miljømæssige fodaftryk, som vi gør i dag,” siger Morten Messerschmidt.
Grøn omstilling kan blive guldgrube
Derfor handler klimakonferencen ikke om at begrænse, men om at udvikle. Oplægsholderne er Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, Dansk Erhverv og Danske Maritime, og deres indlæg vil handle om, hvordan den grønne omstilling kan gøres til en god forretning. For Morten Messerschmidt er overbevist om, at det kan lade sig gøre at nedbringe klodens udledning af klimagasser, samtidig med, at Danmark fastholder arbejdspladser og udvikler sin konkurrenceevne.
”Det er jeg blevet overbevist om gennem samtaler med folk i erhvervslivet. I både transportsektoren, industrien og landbruget kan de se muligheden for, at klimateknologien bliver en overskudsforretning, måske ikke i morgen eller om fem år, men på den længere bane. Og så begynder der at være noget musik i det,” siger Morten Messerschmidt.
Hvad forventer du, der kommer ud af konferencen?
”Jeg vil rigtig gerne have nogle konkrete eksempler, der giver nogle glimt ind i fremtiden. For eksempel fra landbruget, der er i gang med at udvikle det, de kalder x-stoffet, som er et stof man i kvægproduktionen kan iblande foderet, og på den måde nedbringe udslippet af metan. Hvis vi kan gå forrest i udviklingen af den slags teknologier, som kan eksporteres til resten af verden, så kan den grønne omstilling blive en guldgrube”.
Nej til selvpineri
Tror du virkelig på, at man slet ikke behøver at regulere folks adfærd og kræve livsstilsændringer for at nedbringe klimagas-udledningen?
”Det der flagelanteri – selvpineri – som venstrefløjen vil, det køber jeg overhovedet ikke. Det virker jo ikke, hvis man vil gøre noget ved det globale klima. Der er vel ingen, der forestiller sig, at man kan overbevise en milliard mennesker, der i dag lever ufrivilligt som vegetarer, at det skal de blive ved med. Det er jo en total illusion”.
“ingen forestiller sig vel, at man kan overbevise en milliard mennesker, der i dag lever ufrivilligt som vegetarer, at det skal de blive ved med”
”Hvis man i takt med, at de ikke-udviklede lande bliver rigere, skal sikre, at det ikke øger klimabelastningen, så kan det kun ske ved at udvikle teknologier, som gør os i stand til at producere kød og andre animalske produkter på en mindre klimabelastende måde. Og det bliver hverken Niger eller Kina, der kommer til at udvikle disse teknologier. De skal udvikles indenfor en radius af 1000 kilometer fra Danmark, og så kan vi jo lige så godt være frontløbere”.
Du tror ikke Kina arbejder på at udvikle disse teknologier?
”Kina er totalt ligeglade med CO2 og klimabelastningen. De har en plan om, at deres udledning bare skal toppe i 2030. Det eneste, der kan overbevise kineserne om at ændre industriel adfærd, er, hvis det bliver billigere at producere på denne måde. Derfor tror jeg ikke, at kineserne selv kommer til at udvikle denne teknologi”.
Vor tids dampmaskine
Morten Messerschmidt er overbevist om, at de grønne teknologier ender med at blive en økonomisk gevinst for Danmark.
”Hvis vi kan opfinde de teknologier, som bliver fremtidens globale teknologier, bliver det en overskudsforretning. Så vil det blive som da briterne udviklede dampmaskinen. Det gav også et stort boost til deres økonomi. Derfor er jeg heller ikke helt med på den der med ’hvor meget det skal koste’. For ambitionen er sådan set, at det slet ikke skal koste noget. At vi skal ende med at tjene penge på det”.
Det vil dog kræver dog nogle store investeringer. Derfor har Dansk Folkeparti foreslået, at der oprettes en fond med indtægterne fra Nordsøolien. Den skal over de kommende årtier samle 120 milliarder kroner, der kan bruges til infrastrukturinvesteringer, som vil kunne give erhvervslivet et rygstød til udviklingen af grønne teknologier.
”Erhvervslivet skal selvfølgelig også give noget den anden vej. Som når SAS nu er ude og sige, at de vil oprette en klimafond, der målrettet skal gå til udvikling af teknologier, så de kan flyve på grønnere brændstoffer i fremtiden. Det bliver jo rigtig godt, hvis vi kan sige at ’hvis I indretter jeres fly til den nye teknologi, giver vi et bidrag til at bygge de raffinaderier, der skal til for at lave grønt flybrændstof’. Det er jo en smuk symbiose. Men det kan man ikke, hvis man gør det dyrere at flyve, sådan som socialisterne vil. For hvis færre flyver, bliver det mindre lukrativt at drive flyvirksomhed, og så er der færre penge til investere. Og så går alting i stå. Pointen er, at vi skal gøre det modsatte”.
“Hvis færre flyver, bliver det mindre lukrativt at drive flyvirksomhed, og så er der færre penge til investere”
Bekymret for de røde partiers indflydelse
Dansk Folkeparti er med i den brede politiske aftale om en klimalov, som otte partier forhandlede sig frem til i december. Aftalen indeholder et fælles mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990, og at Danmark bliver helt klimaneutralt senest i 2050. Men klimaloven er kun starten på de politiske aftaler om klimaet. Nu skal målsætningen udmøntes i konkrete delaftaler, og Morten Messerschmidt udstikker ingen garantier om, at DF går med i disse aftaler.
”Vi har ikke skrevet under på nogen blankocheck, og det kommer vi heller ikke til, hverken i et blåt eller rødt folketing”.
Hvor langt tror du så I kommer i forhandlingerne. Det lyder jo som om DF har en helt anden opfattelse af, hvad der konkret skal gøres, end regeringens støttepartier?
”Det er helt op til regeringen. Det er i virkeligheden den, der står ved en skillevej. Det oplevede vi også i forhandlingerne om klimaloven. Det positive var, at regeringen et langt stykke hen ad vejen var enig med os og Venstre i, at det her skal være en god forretning. Men selvfølgelig er regeringen presset af de partier, som holder dem inde i regeringskontorerne, og som er mere optaget af at straffe og regulere end at sætte fri og udvikle. Det er den interessante skillevej, vi står ved”.
Så det kan ende med, at DF er med i den overordnede aftale, men ender med at stå udenfor alle delaftaler?
”Man kan sagtens forestille sig, at vi vælger at sige, at det her kan vi ikke se os selv i, fordi de røde får for stor indflydelse. Men jeg kan også se det scenarie, at de røde bliver sparket ud, og regeringen så kører videre med det relativt brede flertal bestående af os, Venstre og konservative,” siger Morten Messerschmidt.
Hvor bekymret er du personligt for klimaudviklingen?
”Jeg er mere bekymret for det socialistiske flertals klimapolitik, end jeg er for klimaet som sådan. For hvis ikke det er os borgerlige, der får overhånden, vil vi opleve tiltag, der er møntet alene på at nedbringe CO2-udslippet i Danmark, og det vil overhovedet ikke forslå – ikke engang som en skrædder i helvede, kun som en synål”.
