Statsminister Mette Frederiksen tog afstand fra kønsopdelt svømmeundervisning og muslimers indblanding skilsmisser, da hun fredag deltog i stor værdidebat i Folketinget
Kønsadskilt svømmeundervisning er uacceptabelt, og imamer skal ikke blande sig i skilsmisser. Sådan lød to konkrete meldinger fra statsminister Mette Fredriksen (S), da hun fredag deltog i en fire timer lang forespørgselsdebat, som Dansk Folkeparti havde initiativ til under overskriften “Forespørgsel om regeringens værdipolitik med fokus på de udfordringer, der følger af indvandringen”.
Statsministeren indledte debatten med en tale, hvor hun roste DFs stifter Pia Kjærsgaard for at have set rigtigt i forhold til en stram udlændingepolitik. “Vi er nogle, der er blevet klogere,” sagde hun.
Hun fastlog, at der i en årrække er blevet stillet for få krav indvandrere, og at der har været for mange tendenser til, at folk, der kommer udefra, sætter religionen over loven.
“Vores udlændingeordfører har meget klogt sagt at “Gud har vigepligt”. Der er ikke noget, der står over Folketinget eller Grundloven. Man kan ikke påkalde sig, ligegyldigt hvilken religiøs baggrund man må have, særlige privilegier eller særlig ret til at undertrykke andre,” sagde statsministeren og pegede på en ny undersøgelse, der viser, at muslimske kvinder i nogle miljøer går til en imam, når de vil skille.
“Det er mig helt uforståeligt, at der er imamer der skal have en holdning til at skilsmisser, for skilsmisselovgivningen er juridisk og vedtages her i huset (Folketinget, red.),” sagde hun.
Uforståeligt er det i følge statsministeren også, at nogen vil acceptere kønsopdelt svømmeundervisning af hensyn til muslimer:
“I Danmark skal drenge og piger kunne svømme side om side og skal ikke opdeles mellem gardiner eller uret, som man ser i nogle svømmehaller, siger statsministeren og henviser til de haller, der har særskilte svømmetider for børn med anden etnisk baggrund end dansk,” sagde Mette Frederiksen.
Pia Kjærsgaard advarede i debatten om, at der er en begyndelse befolkningsudskiftning i gang.
“Klokken er ved at falde i slag for Danmarks overlevelse som homogen nation. Dengang i 1983 troede mange, at integrationen ville forløbe smertefrit. Jeg har aldrig abonneret på det synspunkt. Hvordan fusionerer man en religion og en kultur, så fremmedartet og tilbagestående præget asom den er af klanmentalitet, kvindeundertrykkelse og vold med en civilisation som den europæiske og en kultur som den danske. Det kan ikke lade sig gøre,” sagde Pia Kjærsgaard.
Hele debatten kan ses her.