Mens vi åbner tyrkiske moskeer i Danmark, så lukker Erdogan kristne kirker i Tyrkiet

0
6148
Martin Henriksen taler på DFs årsmøde i Odense. Foto: Carsten Lundager

Af Martin Henriksen (DF) Folketingskandidat i Sjællands Storkreds

Endnu engang er Socialdemokratiet, og desværre også Venstre, ved at godkende en ny tyrkisk Erdogan moske i Danmark. Denne gang skal det så gå udover Slagelse. Og det mener jeg er intet mindre end det glade vanvid.

Desværre er Socialdemokratiet fuldstændig blinde for hvad det er der foregår i samfundet og i verden omkring os. Moskeer gavner på ingen måder integrationen. Moskeer gør tværtimod tingene værre, for de fastholder indvandrerne og efterkommerne i parallelsamfundene.

Lad os istedet lukke eksisterende moskeer

Mens vi i Danmark opfører tyrkiske Erdogan-moskeer, forholder det sig en anelse anderledes i Tyrkiet. Her overtager den tyrkiske præsident Erdogan istedet kirker, og senest er det gået udover, den for kristne historisk og centrale kirke, Hagia Sofia. Hagia Sofia er nu formelt overtaget, og er nu omdannet til en moske. Hvem sagde erobringsideologi? Ja, det gjorde jeg.

Så mens imamerne, De Radikale, Venstre, Socialdemokraterne mfl. fabler om tolerance og religionsfrihed overfor islam, så indskrænker selv samme islam friheden for alle andre. Det var måske værd at tænke lidt over, inden flertallet af politikkerne stemmer ja til den næste moske.

Jeg mener, at vi skal gå en helt anden vej og lukke de eksisterende moskeer i stedet for at godkende og bygge nye moskeer. Det må være vejen frem, hvis vi fortsat ønsker et samfund der hviler på dansk kultur og danske værdier.