Mange ikke-vestlige mænd fra årgang 1987 er dømt for kriminalitet

0
4794
Arkivfoto

Tænketanken Unitos har via en særkørsel hos Danmarks Statistik sat spot på kriminaliteten blandt mænd født i 1987. En markant større andel af Ikke-vestlige mænd er dømt for straffelovs-overtrædelser, sammenlignet med danske mænd

Ikke-vestlige mænd født i 1987 fylder tungt i de danske kriminalitetsstatistikker. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at over halvdelen af alle mænd årgang 1987, der er indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia eller efterkommere herfra, har fået en dom for overtrædelse af straffeloven.

Det er tænketanken Unitos, der bringer tallene i en analyse, på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik.

Ifølge analysen er der markant flere ikke-vestlige indvandrer-mænd fra årgang 1987, der har domme for overtrædelse af straffeloven. Blandt danske mænd er det 17 procent af 87-årgangen, der er dømt for kriminalitet, men blandt ikke vestlige mænd er andelen 40,3 procent. Enkelte nationaliteter har en endnu højere andel. I alt er 991 ikke-vestlige mandlige indvandrere eller efterkommere heraf fra årgang 1987 ud af i alt 2459 blevet dømt efter straffeloven.

Ifølge tallene i Unitos er disse fem nationaliteter, der har den største andel af straffelovsdømte blandt mænd født i 1987:

Jordan

  • Total antal indvandrere og efterkommere: 21
  • Antal dømte: 15
  • Pct-vis dømte: 71,4%

Uganda

  • Total antal indvandrere og efterkommere:17
  • Antal dømte: 11
  • Pct-vis dømte: 64,7%

Libanon 

  • Total antal indvandrere og efterkommere: 203
  • Antal dømte: 117
  • Pct-vis dømte: 64,7%

Syrien

  • Total antal indvandrere og efterkommere: 26
  • Antal dømte: 14
  • Pct-vis dømte: 53,8%

Somalia

  • Total antal indvandrere og efterkommere: 173
  • Antal dømte: 92
  • Pct-vis dømte: 53,2%

På de efterfølgende pladser kommer Marokko, Iran, Irak, Jugoslavien og Pakistan.

Unito forklarer i sin analyse, hvorfor tænketanken finder det relevante at sætte spot på kriminalitetsandelen hos forskellige indvandrer-grupper:

”Jo mere nøjagtige oplysninger, man har om gerningsmændene, jo bedre muligheder har man for at forebygge kriminalitet og dermed forhindre, at stigningen i grov kriminalitet fortsætter,” skriver tænketanken.

Analysen kan læses her: Andelen af Ikke-vestlige mænd årgang 1987 dømt efter straffeloven