Kan Socialdemokratiet lede Roskilde kommune ?

0
1998
Merete Dea Larsen. Foto: Steen Brogaard

Af Jan Herskov, formand for Dansk Folkeparti i Roskilde

Kan Socialdemokratiet lede Roskilde kommune? Et kort svar på dette spørgsmål er at det ikke er gået særlig godt de sidste to valgperioder.

For 10 år siden da tidligere borgmester Joy Mogensen tiltrådte var der en kassebeholdning i Roskilde på over kr. 900 millioner kroner. I dag er kassebeholdningen under kr. 100 millioner. Roskilde kommune har været nødsaget til at optage lån samt at hæve skatten for at få økonomien til at løbe rundt. Der er desværre langt igen og det kommer til at tage nogle år før der igen er styr på økonomien i Roskilde.

Det er ikke så underligt at Joy Mogensen sagde ja tak til at blive minister da hun fik muligheden og efterlod Roskilde i en elendig økonomisk situation.

Dansk Folkeparti er gået med i budgettet i for 2020 og igen for 2021 for at være med til at rette op på økonomien i Roskilde. Der er ikke plads til at love til højre og venstre som Socialdemokraterne gjorde ved sidste valg for at beholde borgmesterposten. Det bliver nogle år, hvor der skal holdes igen og hvor der ikke er plads til de store udvidelser.

Desværre er kommunens penge ikke brugt på helt basale ting. Måske er tiden inde til at man husker på at nogle af kommunens primære opgaver er ældrepleje, skoler, børneinstitutioner, handicapinstitutioner og hjælp til kommunens svageste samt bygnings- og vejvedligeholdelse. Og ikke til at alle mulige fancy projekter, som kommunens borgere nu hænger på.

Dansk Folkeparti vil være med til at rette op på kommunens økonomi og sørge for at kommunens primære opgaver igen kommer i focus selv om vi er vidende om at der venter en kæmpe regning foran os.

Så hvad er svaret på spørgsmålet: kan socialdemokratiet lede Roskilde kommune. Svaret er NEJ. Dansk Folkeparti har den rigtige kandidat til borgmesterposten i Roskilde kommune. Spidskandidaten i Dansk Folkeparti Merete Dea Larsen har 11 års erfaring i byrådet, hvor hun har siddet både i økonomi, socialudvalg samt skole- og børne udvalg ligesom Merete Dea Larsen har 4 års erfaring fra Folketinget.

Dansk Folkeparti er klar til byrådsvalget i 2021 og Dansk Folkeparti har borgmesterkandidaten der kan bringe Roskilde tilbage på rette spor.