Gode takter på KL-topmøde af statsministeren om flygtninge

0
1462
Knud Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus.

Af Knud N. Mathiesen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Århus

Statsminister Mette Frederiksen udtalte på KL-topmødet den 18. marts, at der skal flere flygtninge i arbejde, og at der er arbejdspligt for alle som kommer til Danmark.

Det lyder godt for et medlem fra Dansk Folkeparti. Det er noget som Dansk Folkeparti har kæmpet for i de 25 år, som partiet har eksisteret. Det er noget jeg vil skrive ind i min lille lommebog, og holde Socialdemokratiet op på, nu og i fremtiden. Det kommer også til at gælde socialdemokratiet i Århus Kommune. Som byrådsmedlem i Århus har jeg gang på gang stillet spørgsmål om at få vores kontanthjælpsmodtagere i arbejde, vi har desværre en stor del af vores kontanthjælpsmodtagere, som er af anden etnisk herkomst, der er flere hundrede som har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Det kan vi ikke være bekendt – sløseri af værste skuffe.

Vi skal have disse mennesker ud på arbejdsmarkedet. Det kan som en begyndelse være job i kommunens tjeneste, sådan som vi i DF har foreslået flere gange. Nu får vi opbakning af statsministeren til, at vi skal havde disse mennesker ud af deres bopæl og i arbejde, hvilket alle formentlig kan være enige om vil være er godt for den enkelte.

Det har socialdemokratiet ikke ville være med til, der kommer undskyldninger og forklaringer i store mængder. Socialdemokratiet har haft borgmesterposten i Århus i rigtig mange år, og det er vel ikke forkert at sige, at man har kikset totalt på hele flygtninge og integrationsområdet, hvor man ikke har fået disse mennesker lært dansk og få dem i arbejde.

Vi har mennesker, det har været i Danmark i over 20 år, som ikke kan tale og forstå dansk og skal have tolk på. Det er ikke godt nok.

Nu er der kommet en statsminister, som vil nogen andet, og det går jeg selvfølgelig ud fra at det vil Socialdemokratiet også være med til i Århus. Som statsministeren så rigtig sagde: Vi har alt for mange flygtninge, som ikke er i arbejde. Jeg kan garantere at Dansk Folkeparti her i Århus meget gerne vil være med til at skabe et flertal på det her område. Og jeg er sikker på, at det vil Dansk Folkeparti også på Christiansborg.

For en ting er sikkert: Mette Frederiksen skal have et andet flertal. Det flertal, som hun arbejder med i dag, får hun formentlig ikke med til disse her tiltag, som er tvingende nødvendigt. Noget som jeg er enig i, og ros til statsministeren for det, men statsministeren skal være klar over, at Dansk Folkeparti vil holde statsministeren op på hendes udtalelse, og som tidligere nævnt er det skrevet ind i min lommebog.