Din juleand behøver ikke at være halalslagtet

0
6329
Juleænderne fra Gråsten Slagterier er ikke halalslagtede. PR-foto

Der er mange muligheder for at købe juleænder, der ikke er slagtet ud fra muslimske halalforskrifter og som dermed ikke bidrager med halalcertificeringsafgifter. En af dem er Gråsten Fjerkræslagterier, hvor man i 2013 fik myndighedernes godkendelse til mærkningen “ikke halal slagtet”

Du behøver ikke at sætte tænderne i en halalslagtet juleand, hvis du gerne vil undgå det. Der er mange muligheder for at købe juleænder, der ikke er halalslagtet, og som dermed ikke bidrager med halalcertificeringsafgifter til Islamisk Kulturcenter, der er en del af World Muslim League.

En af de slagterier, som sælger ikke-halalslagtet fjerkræ, er Gråsten Fjerkræslagterier. Her fik man i 2013  Fødevarestyrelsens godkendelse til at mærke sine produkter med “ikke halal slagtet”.

”Det var et naturligt valg, da vi ingen kunder har fra den muslimske verden. Derfor bad vi om tilladelse til at anprise vores produkter med ”Ikke Halal slagtet”. Det gjorde vi ud fra, at muslimer i Danmark troede at alt fjerkræ var halalslagtet. Vi ønskede ikke at komme i en negativ mediestorm, fordi vi ikke oplyste, at vores dyr ikke var halalslagtet. Derfor bad vi om en tilladelse,” fortæller Gråsten Fjerkræslagteriers bestyrelsesformand, Gunder Jensen.

Alle Gråsten Fjerkræs ænder, gæs og kalkuner samt det økologiske fjerkræ er ikke halal-slagtet. Der er dog undtagelser, forklarer Gunder Jensen:

”Når vi skal levere til det offentlige, f.eks. via SKI aftaler (Staten og Kommunernes Indkøbsservice, red.) er det et krav, at det skal være halalslagtet, og så bringer vi vore dyr til et halalgodkendt slagteri. Det er også de eneste dyr, der transporteres inden slagtning, alle andre dyr slagtes på gårdene/farmene hvor de vokser,” forklarer Gunder Jensen.

Du finder Gråsten Fjerkræslagterier her.

Ejer af Gråsten Fjerkræ, Gunder P. Jensen, med en berberiand

Droppede halalslagtning

Også et af Danmarks største andeslagterier, Dansk And i Struer, har tidligere meldt ud, at ænderne ikke slagtes efter de islamiske regler. Slagteriet meddelte i 2016 – året efter åbningen – at man droppede halalslagtning.

”Markedet er for lille. Det er typisk på eksportmarkederne, at halalslagtning er interessant, og det er vi alt for små,” sagde direktør Per V. Møller til Jyllands-Posten i 2016.

Du kan læse mere om ikke-halalslagtning på halanejtak.dk og hos foreningen Non Halal Danmark

Læs også: Minister skal svare: Går danske halal-afgifter til islamisk propaganda og terror?