“Nu må det være bøjet i neon, at indvandring ikke kan erstatte dansk arbejdskraft”

0
767
(ARKIV) Hundredvis af børn er klar med oliekridtet, og flere hundrede meter papir rulles ud, når rekordforsøget Danmarks længste børnetegning skydes i gang i Waves i Greve onsdag d. 17 maj 2017. Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation, viser ny undersøgelse. Integrationen starter forfra i hver generation, mener minister. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

Ny analyse fra to ministerier viser, at 3. generationsindvandrere ikke klarer sig bedre i skolen og på arbejdsmarkedet end 1. generation. Det må være en øjenåbner for alle, siger Dansk Folkepartis integrationsordfører

”Det her kan forhåbentlig være en øjenåbner”.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis integrationsordfører Marie Krarup, da hun bliver bedt om en kommentar til rapporten ”Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse” fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Rapporten udkom mandag og har udløst massiv debat. Konklusionen er nemlig stærkt nedslående: Den viser, at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end anden generation. Hverken i skolen eller på arbejdsmarkedet.

Som man kan læse i rapporten:

  • Tredjegenerationsindvandrere får ikke bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem.
  • Der er ikke flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse.
  • Der er ikke flere, som får et arbejde.

Og forklaringen er lige til: Tredjegenerationsindvandrere er slet ikke blevet integreret i det omfang, det var forventet. 72 procent har en mor, der ikke er vokset op i Danmark, så i mange hjem tales der stadig ikke dansk.

“De her tal viser med al tydelighed, at de udfordringer, vi har med integrationen, ser ud til at fortsætte hos de generationer, der følger efter. Det understreger i mine øjne nødvendigheden af, at vi bryder ghettoområderne ned og får børn, unge og kvinder i uddannelse og i arbejde,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

“De her tal med al tydelighed, at de udfordringer, vi har med integrationen, ser ud til at fortsætte hos de generationer, der følger efter”

Inger Støjberg, udlændinge- og integrationsminister

“Indvandring giver negativt resultat” 

Undervisningsminister Merete Riisager sig til Berlingske, at hun som ung troede, at integrationsproblemerne ville løse sig selv:

“Men med den viden jeg har nu, kan jeg ikke fortælle mig selv det længere (…). Den store gruppe lukker sig om sig selv. Den økonomiske regning vokser,” siger hun.

Marie Krarup, integrationsordfører for Dansk Folkeparti, er ikke overrasket over analysen:

“Jeg håber, at det her fører til, at alle forstår, at indvandring ikke er en måde man kan erstatte manglen på danske børn på. Det bør nu stå lysende klart og bøjet i neon for alle, at man kan ikke løse arbejdskraftproblemet i Danmark ved at tage indvandrere fra lande, der ligger kulturelt langt fra os, uden at det vil give et samlet negativt resultat,” siger Marie Krarup.

Antallet mangedobles

I følge rapporten vil antallet af børn af efterkommere stige markant de kommende år – fra omkring 24.200 i 2018 til lidt over 200.000 i 2060. Marie Krarup tror dog på, at de sidste tre års stramme udlændingepolitik og finanslovsaftalens paradigmeskifte med fokus på hjemsendelser og opstramninger på familisammenføringsområdet, kan vende udviklingen.

“Resultaterne i analysen skyldes ting, som ligger langt tilbage. Det er konsekvenserne af den elendige politik på udlændinge-området, som er blevet ført i alt for mange år. Resultaterne af de stramninger, der er lavet de sidste tre år, vil først kunne ses om ti år,” siger Marie Krarup.

Færre familiesammenføringer og fokus på hjemsendelser vil “lukke hullet i skibet,” som hun siger.

“Det vil få enorm betydning for tilstrømningen, og vi vil kunne sende rigtige mange tilbage til deres hjemlande. Men der er en masse områder, som er blevet forsømt, og hvor der skal tages fat. Integrationsområdet har i mange år lidt af hensynsfuldhedsbetændelse. Man har af misforstået hensyntagen ikke stillet krav men betragtet folk som ofre, i stedet for at få folk til at tage hænderne op af lommen og blive en del af Danmark. Det er vi nu ved at gøre noget ved, men den indsats skal forstærkes,” siger Marie Krarup.

“Det er konsekvenserne af den elendige politik på udlændinge-området, som er blevet ført i alt for mange år”

Marie Krarup, integrationsordfører (DF)

“Integration skal gøre folk danske – og det formål skal alle kende”

Integration skal i følge Marie Krarup handle om at gøre folk danske – at assimilere dem. Det skal stå klart for alle, der arbejder med integration.

“Enhver børnehaveleder, boligforeningsleder, skolelærer osv. må vide, hvad formålet med integrationen er. Det skal være soleklart for alle, at man skal deltage i danske begivenheder og at det ikke kan accepteres, at man fører sin egen kultur videre i flere generationer og ser ned på Danmark og danskerne,” siger Marie Krarup.

“Det er derfor jeg ville ønske, at man kunne forbyde de muslimske friskoler. For det dur ikke, at man har en hverdag, hvor man ikke møder danskere,” siger DF-ordføreren.

Læs rapporten: Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse