DF’eren Amina Sardar bliver spyttet på og kaldt forræder og vantro

0
15121
Amina Sardar får på facebook at vide, at hun "vantro" og forræder, når hun blander sig i debatten om, bl.a. islam og udlændingepolitik.

Men Amina Sardar vil ikke lade sig skræmme, selv om hun bliver chikaneret af muslimske mænd på grund af sit arbejde for Dansk Folkeparti. ”Den magt skal de ikke få over mig,” siger hun  

”Du er en falsk muslim fra Israel”. ”Hvorfor støtter du ik det skide land du kommer fra?”. ”Du har solgt din sjæl…”.

Sådan lyder nogle af de kommentarer, som Amina Sardar, medlem af Dansk Folkeparti i Gladsaxe, får på sin facebookside, når hun blander sig i debatten.

Amina, der er muslim og har afghanske rødder, gik ind i politik sidste forår. Hun besøgte DFs udlændingeordfører på Christiansborg, Martin Henriksen, som lagde et billede fra besøget op sin facebookside. Fra dét øjeblik begyndte Amina at modtage hadefulde kommentarer fra muslimske miljøer. Og efter at hun sidste sommer begyndte at videoblogge om bl.a. islam og udlændingepolitik, er de hadefulde bemærkninger taget til.

Amina er blevet spyttet efter i det lokale center, endda mens hun gik sammen med sin datter, og hun er blevet kaldt luder og agent for Mossad (den israelske efterretningstjeneste, red.).

Amina Sardar slutter sig dermed til rækken af politikere og debattører med indvandrerbaggrund, som oplever chikane og trusler fra muslimske grupper. Som ditOverblik skrev onsdag, har Kristeligt Dagblad afdækket, hvordan chikanen er blevet værre fra valg til valg. Trusler og beskyldninger om forræderi er hverdagskost, og flere politikere har som konsekvens valgt at minimere deres deltagelse i debatter, der handler om udlændingepolitik.

Kommentar på Aminas facebookside.

Vil ikke lade sig skræmme

Det gør Amina Sardar dog ikke. Hun har besluttet sig for, at hun ikke vil lade sig skræmme.

”Den magt skal de ikke få over mig. Det er mænd, der vil have mig til at rette ind og stoppe mit politiske arbejde. Men det får de ikke held med. Jeg elsker det, jeg laver. Jeg vil stille op til næste kommunalvalg, og jeg vil gå, hvor det passer mig og sige, hvad jeg mener,” siger Amina Sardar.

“Det er mænd, der vil have mig til at rette ind og stoppe mit politiske arbejde. Men det får de ikke held med”

Amina Sardar, Dansk Folkeparti

Hun kan dog godt forstå, at der er politikere, som bliver mere forsigtige:

”Det kan være en god ide at være to, når man færdes i bestemte områder. Men generelt vil jeg sige til alle politikere, der bliver chikaneret: Hold fast, stå ved jeres værdier, lad jer ikke skræmme. For hvis man begynder at lægge begrænsninger for sig selv, så mister man noget af sig selv,” siger Amina Sardar.

Amina kaldes zionist og Mossadagent i kommentarer på hendes facebookside.

Hun har selv valgt at møde de grove kommentarer ”med smil og kærlighed”:

”Lige meget hvad folk skriver, så svarer jeg ordentligt tilbage. Jeg tænker, at de nok mangler kærlighed, når de prøver at skræmme mig. Så jeg svarer med jokes eller et smil. Man kan altid stoppe det negative med kærlighed,” som Amina Sardar siger.

“At blive kaldt landsforræder i Danmark, fordi jeg er medlem af et politisk parti, der arbejder for Danmark og danskerne, er jo grotesk,” siger Amina Sardar.

“Grotesk at blive kaldt landsforrædder, fordi man støtter Danmark”

At hun bliver mødt med ord som ”vantro” og ”landsforræder”, finder hun dybt problematisk:

”At blive kaldt landsforræder i Danmark, fordi jeg er medlem af et politisk parti, der arbejder for Danmark og danskerne, er jo grotesk. Der var en der skrev til mig, at ’det er dem mod os’ – altså danskere mod muslimer. Helt ærligt, mine landsmænd er danskerne. Det er dem, jeg identificerer mig med. Når folk, der er født her i landet, taler om dem og os, så understreger det for mig, at der kan gå flere generationer, inden man bliver dansker. Bare fordi du får dansk statsborgerskab, er du ikke blevet dansk,” siger Amina Sardar.

Læs også: Amina blev tvangsgift i Pakistan. Nu kæmper hun for Dansk Folkeparti  

Læs også: Politikere med ikke-vestlig baggrund trues og chikaneres af muslimer