DF: Sådan kan der skabes 5000 plejehjemspladser inden 2028

0
7416
Pia Kjærsgaard er Dansk Folkepartis ældreordfører. Foto: Carsten Lundager

Dansk Folkeparti vil have pensionsselskaber til at investere i 5000 nye friplejehjemspladser.

Næsten 20.000 danskere i alderen 67 år eller ældre er lige nu på venteliste til en plejehjemsplads. Nu kommer Dansk Folkeparti med et konkret forslag til, hvordan der kan skabes 5000 ekstra plejehjemspladser.

I et nyt udspil foreslår DF, at der etableres et “Partnerskab om bedre boliger til ældre”, ledet af danske pensionsselskaber. Partnerskabet skal bestå af brancheforeningen Forsikring & Pension, Selveje Danmark, Dansk Industri, Ældre Sagen og Kommunernes Landsforening.

Dette partnerskab skal, koordineret af Ældremininisteriet, inden 2028 investerer pensionsmidler i 5000 friplejehjemspladser, der fordeles over hele landet.

“Det er helt i tråd med pensionssektorens egne meldinger om at investere i vor egne ældre. Det gode ved denne model er end hvidere at evt. profit i sidste ende vil komme danskerne til gode,” skriver DF.

I følge udspillet skal 1000 pladser være forbeholdt borgere med ingen eller meget lav pensionsopsparing.

”Situationen omkring ældre er katastrofal. Specielt, at man ikke kan være sikker på at få en plejehjemsplads, når der er behov. Man kommer altså ikke på plejehjem, før det er allermest nødvendigt,” siger DFs ældreordfører, Pia Kjærsgaard, til TV2.

Ifølge TV2 er har pensionskasser de seneste år i byggeriet af syv friplejehjem og direktør Kent Damsgaard fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) siger til TV2, at pensionsselskaber er klar til at investere yderligere i friplejehjem.