Af Villy Blichfeldt Sørensen, Tinghøjgade 747, Saltum, bestyrelsesmedlem i DF Jammerbugt
Itailien tror, at pengene hænger på oliventræerne, som de kan plukke, når der er lavvande i husholdningskassen. Landet har været hårdt økonomisk ramt af Corona krisen, men andre lande har også haft krise og har forstået at lægge til side økonomisk til dårligere tider.
Her tænker jeg på Island, som jeg besøgte for mange år siden da jeg var på studietur med Brønderslev Landboforening til USA. Island var mere eller mindre sat under administration dengang i 1988, men de har virkelig rykket sig markant i positiv retning og selv kunne klare sig igennem deres situation via fiske/turistindustrien, det kunne Italienerne lære en hel del af.
Minimumsalderen for at modtage pension i Itailen, er mindst 35 år på arbejdsmakedet eller du skal være 67 år som lønmodtager, det vil Itailienerne have sænket til 62 år, hvor vi i Danmark skal være på arbejdsmarkedet indtil man er 70 år. I 2005 brugte Itailien 14% af BNP, hvor resten af OECD landede i gens. 7,2%, hænger det sammen, nej vel?
Nu beder de Eu`s fond om milliarder for at få gang i deres økonomi. Skattetrykket i landet er 42,4%, hvor vi i Danmark har et på 46%. Det hænger simpelhen ikke sammen og giver ingen mening, at vi skal til at finansere deres tidlige pensionisttilværelse. Det er ikke spor for tidligt Itailien får en pensionsreform, som vi har i Danmark og bliver mere effektiv med deres industri,landbrug og turisme som de lever af.
Med andre ord, de skal til at bruge deres hænder mere, istedetfor at have dem over hovedet og råbe “Quando rinnumci a tutto”, jeg opgiver det hele.
