EU kommissionen vil have 11 procent mere i indtægter fra medlemslandene, når det britiske bidrag falder bort. Danmark står til at betale to milliarder mere
I forvejen betaler danskerne sammen med tyskerne mest til EU. Ifølge de seneste tal fra EU-kommissionen svarer det danske og det tyske nettobidrag til 0,39 procent af landenes økonomiske formåen – det der også kaldes bruttonationalindkomst. Tallene svinger fra år til år, afhængigt af hvor meget landene kan få tilbage i landbrugsstøtte eller anden støtte. Overordnet betaler landene i nord fra Belgien til Sverige sammen med Frankrig og Italien mere til EU end de modtager.
Det er især landene i øst, der tjener på denne del af EU’s økonomi. Polakkerne henter op mod 100 milliarder fra kassen i Bruxelles, mens beløbet for Ungarn svarer til hele fire procent af landets bruttonationalindkomst. Også de tre baltiske lande får et solidt bidrag fra EU.
Det britiske hul
Efter Brexit falder det britiske bidrag bort, der ifølge budgettet for 2018 var på netto 53 milliarder. Det beløb vil kommissionen gerne hente og det helst hos de lande, der i forvejen betaler mest. Ser man nærmere på tallene, vil kommissionen faktisk gerne hente mere end det tabte.
Den afgående kommissær for budgettet, tyskeren Günter Oettinger, forsvarer sig med, at det kunne være meget værre. Kommissionen har nemlig regnet sig frem til, at landenes bidrag burde stige med 16 procent. Men nu vil han foreslå besparelser, så stigningen ’kun’ bliver på 11 procent.
Reelt er der to forskellige modeller for at lukke hullet efter det britiske bidrag uden at de lande, der som Danmark betaler mere end man får, igen skal bløde. Man kan skære i støtten til især landbruget, der stadig sluger den største andel af EU’s budget på rundt regnet 1000 milliarder kroner. Eller man kan sætte landenes bidrag op til den del af budgettet, der ikke ender tilbage i landene som støtte.
Dermed kan man fordele byrderne anderledes, men det vil naturligvis skabe vrede i øst. Omvendt er de lande, der er nettobetalere, naturligvis imod at øge bidraget. I lande som Holland og Østrig er der en omfattende kritik af systemet.
Problemet er Tyskland, der i dag afleverer 100 milliarder om året i Bruxelles. Her er det reelt kun partiet AfD, der kritiserer EU’s systemer og forbrug, mens begge regeringspartier, kristendemokraterne og socialdemokraterne, har det med at bøje sig for Bruxelles. Og uden en klar melding fra Tyskland vil Danmark og de andre nettobetalere har svært ved at stå imod kravene fra kommissionen.
