Verden venter ikke på coronaramte og det gør Brexit heller ikke. Selvom de to vigtigste mænd i forhandlingerne har været syge, starter forhandlingerne for alvor i næste uge – på en videoforbindelse
Den britiske premierminister Boris Johnson er stadig så sløj, at hans udenrigsminister Domenic Raab fører ordet for ham. Omvendt er EU’s chefforhandler Michel Barnier ovenpå igen. Måske derfor forventer mange, at EU vil tage de første stik i det hasardspil, som Brexit er endt med.
Hovedkonflikten er, at Storbritannien ønsker en omfattende frihandelsaftale. Det vil de fleste EU-lande ikke, fordi de ikke stoler på, at briterne vil konkurrere på lige vilkår. Derfor kan briterne ende med en aftale, der er ringere end for eksempel den, lande som Canada har opnået.
Fra EU-kommissionens side er kravene endnu mere rigide. Grundlæggende forventer man – trods at forløbet indtil nu har vist det modsatte – at Storbritannien langt hen ad vejen vil følge alle EU’s regler, forordninger og ideer.
Spøgelset
Briterne sidder tilbage med et par trumfer, hvis værdi vil stige, jo længere parterne sidder ved spillebordet. Den trumf, der er nemmest at forstå og forholde sig til, er fiskeriet. Lande som Spanien og Frankrig, der er blandt briternes mest åbenlyse modstandere ved forhandlingerne, har brug for at kunne sende deres fiskere til de fiskerige britiske farvande.
Og så er der det med økonomien. De gigantiske støtteordninger vil efterlade hele EU med en tilsvarende gæld. Og uden briterne til at betale deres del, stiger behovet for en aftale, der måske ikke er smuk – men som skaber mindst usikkerhed for økonomien.
Gælden er allerede slået igennem i den politiske debat i Europa. Tyske medier skriver i denne uge, at tyskerne må vænne sig til det utænkelige – nemlig at gælden er kommet for at blive. Og Ungarns farverige leder, Viktor Orban, taler ligefrem om, at der er brug for en Blitzkrieg for at redde økonomien.
Briterne og EU kan frem til juni aftale, at der bliver forhandlet længere end året ud. Det satser EU på fra starten, mens især Boris Johnson siger klart no. Briternes erfaringer med EU’s forhandlere er ikke særligt positive og uden det spøgelse i kulissen, som truslen om Brexit uden en aftale er, kan forhandlingerne tage årevis.
Der er i første omgang aftalt tre runder af forhandlinger. Den første følger i næste uge og den anden kommer så tre uger senere. Den tredje og afgørende runde starter 1. juni og efter den kan parterne så altså udskyde deres egen deadline.
Kilder: politico, Spiegel, BBC, Telegraph, Le Monde.
