For sjette år i træk er antallet af flygtninge steget på verdensplan, men i Danmark er antallet af asylansøgere faldet. Det var næppe sket uden Dansk Folkeparti, konstaterer Peter Skaarup

Mens antallet af flygtninge stiger på verdensplan, så falder andelen af personer, der søger asyl i Danmark.

I følge en ny FN-rapport, var 68,5 millioner mennesker fordrevet eller på flugt i verden ved udgangen af 2017. De 40 millioner betegnes som internt fordrevne, tre millioner som asylansøgere og cirka 19 millioner som flygtninge. Det er det største antal nogensinde, og tallet har været stigende seks år i træk. Men i Danmark er antallet af faldet. Det skriver Berlingske.

For fire år siden var Danmark nummer 9 på listen over europæiske lande, der får flest asylansøgere. I 2017 var Danmark faldet 10 pladser til nummer 19 på listen. Årsagen er, at langt færre søger asyl herhjemme sammenlignet med 2015, hvor antallet toppede med 21.000 personer.

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup glæder sig over den danske udvikling:

“Indimellem sker det, at man er glad for, at Danmark ikke ligger i toppen i verden. Sådan har jeg det, når jeg læser den seneste FN-rapport over verdens flygtninge og konstaterer, at Danmark er faldet ti pladser på listen over de mest populære europæiske lande blandt asylsøgere. Det var næppe sket uden Dansk Folkeparti,” skriver han på facebook.