ALDE med Det Radikale Venstre og Venstre vil indlemme Afrika i EU

0
6144
Lars Vestergaard

ALDE – Alliance of Liberals and Democrats in Europe ønsker at udvide EU med hele det afrikanske kontinent, skriver folketingskandidat Lars Vestergaard (DF)

Af Lars Vestergaard, folketingskandidat for Dansk Folkeparti, Københavns Storkreds

Man skal høre meget, før ørerne falder af, men nu sker det lige om lidt. ALDE – Alliance of Liberals and Democrats in Europe ønsker at udvide EU med hele det afrikanske kontinent.

I Danmark er partierne Det Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ALDE. ALDE repræsenteres i Europa-Parlamentet af ALDE-gruppen (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa), der er den tredjestørste politiske gruppe i parlamentet med 88 medlemmer. Guy Verhofstadt har været gruppeleder og talsperson siden den 14. juli 2009. I Danmark er desuden Radikal Ungdom, Venstres Ungdom og Danmarks Liberale Studerende medlemmer.

Venstre og det Radikale Venstre vil indføre et fornyet og udvidet Europa, som skal omfatte hele det afrikanske kontinent. Tal med jeres naboer og kolleger om det. Det radikale Venstre og Venstre er farlige ved EU-valget og Folketingsvalget. Stop dem ved at stemme DF.

Det radikale Venstre og Venstre mener, at globalisering skal være tilgængeligt for alle. Efter Lars Løkkes underskrift af Migrant-aftalen følger det helt naturligt, at det ender med massiv lovlig og statsstøttet indvandring fra Afrika, men lad det være til skræk og advarsel for jer vælgere. Lars Løkke har forrådt jeres land og jeres børns og børnebørns fremtid ved at skrive under på Migrant-Pagten. Det kommer til at gå over i historien.

Hvis I både til EP-valget og Folketingsvalget stemmer på Det Radikale Venstre og Venstre, vil jeres fremtid være elendighed og fattigdom. Kristian Jensen (V) har også udtalt, at han gerne så dygtige afrikanske ingeniører komme til Danmark i store mængder. De er alle politikere, der ikke vil arbejde for dig, men for resten af verdens befolkning for dine penge. Skal det fortsætte?

I Europa-bevægelsen sidder Pernille Weiss (C), som ikke er skræmt over 10 mio. afrikanere i Europa. Den lader vi lige stå et øjeblik. Hun blev sat på plads ret hurtigt af sin partitop, men hun er stadig EP-kandidat og en trojansk radikal hest, som er styret af Stine Bosse, som også sidder i Europa-bevægelsen. I øvrigt sammen med Jan E. Jørgensen (V), som derfor også går ind for Afrikas indlemmelse i EU, sammen med Lars Løkke og Kristian Jensen. Tænk lige over det.

Du har valget – både den 26. maj 2019 og den 5. juni 2019. Stem DF. Det kan være sidste chance.

https://da.wikipedia.org/wiki/Alliancen_af_Liberale_og_Demokrater_for_Europa_(parti)?fbclid=IwAR1queEFBfRLVCwEjZA9rr8cwDGTz5L2hZU77oCh957LPoYHip-Wq3ePqWY

http://snaphanen.dk/2019/05/16/murray-scruton-the-future-of-conservatism/?fbclid=IwAR0QpnEOCfyXSRvyVfPTb4MIdNgJ1SDOmLi2jRCYdhJ0ke7KhL9nWssNjVQ#more-193814  (Scroll lidt ned og se videoen om ALDE)

https://ledarsidorna.se/2019/03/liberalerna-i-eu-parlamentets-vallofte-anslut-afrika-till-eu/?fbclid=IwAR0_lCkSCYYBqgvkOtYJNM-Val9-nFVL0zPFN5kZjo9MQFlZswEBko6sg9o