Mindst halvdelen af nye statsborgerskaber er siden 1983 gået til personer fra muslimske lande. Dansk Folkeparti kræver markant skrappere regler for tildeling af statsborgerskab. “Man skal være dansk gift eller have boet i Danmark i 20 år for at få statsborgerskab,” mener indfødsretsordfører Marie Krarup
OPDATERET: Næsten en kvart million mennesker – 241.582 – har siden 1983 fået tildelt dansk statsborgerskab. Omkring halvdelen af statsborgerskaberne er gået til personer fra muslimske lande. Det viser en oversigt over statsborgerskaber tildelt i årene 1983-2018, som udlændinge- og integrationsministeriet har udarbejdet for folketingets indfødsretsudvalg.
Det er Dansk Folkepartis indfødsretsordfører Marie Krarup, der har bedt om oversigten. Hun kalder tallene for en katastrofe.
“Det her viser, at der skal bremses op. Der gives alt for mange statsborgerskaber. Halvdelen er til personer med islamisk baggrund. De første på listen er i dag bedsteforældre, så der er tale om flere generationer af personer med en helt anden kulturel baggrund. Hvis vi fortsætter med at give så mange statsborgerskaber, som vi gør i dag, holder Danmark op med at være dansk,” siger Marie Krarup.
En sammentælling, som ditOverblik har lavet ud fra tallene, viser at flest statsborgerskaber er tildelt personer fra Tyrkiet, Irak og Somalia. Fordelingen ser sådan ud:
- Tyrkiet: 28.732
- Irak: 22.360
- Somalia: 13.792
- Iran: 12.226
- Pakistan: 10.214
- Afghanistan: 8502
- Libanon: 5660
- Marokko: 5323
- Statsløse: 14.572
Mindst 20 år i Danmark
Oversigten, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik, kan ses nedenfor. Den nævner de 20 største nationaliteter på tværs af 1983-2018, så eksempelvis er Syrien ikke nævnt. Oversigten viser også, at der i 2018 blev tildelt 2836 statsborgerskaber, hvilket var det laveste antal i fem år. Men Marie Krarup mener, at det stadig er for mange. Hun nævner derfor to markante opstramninger, som Dansk Folkeparti vil rejse beslutningsforslag om:
”Det nuværende antal er stadig uholdbart. Derfor er vi klar til at sætte foden ned. Vi mener, at man for at få statsborgerskab, enten skal være gift med en dansker, eller have boet i Danmark i 20 år (kravet er i dag 10 år, red.). Det støder så mod internationale konventioner, men det bliver vi nødt til at være ligeglade med, for ellers holder Danmark op med at være dansk,” siger Marie Krarup.
Statsborgerskab skal ikke være en rettighed
Hun mener, at statsborgerskabet skal betragtes som en gave, ikke en rettighed:
”Der er mange, der ønsker at det skal være en rettighed, man har krav på, hvis man opfylder bestemte kriterier. Men så åbner man op for hele verden. Et statsborgerskab kan ikke være noget man får, bfordi man opfylder nogle bestemte krav. Det svarer jo til, at man banker på hos naboen og siger at ’jeg opfylder punkt a, b, c og d og derfor har jeg nu ret til at være medlem af familien, til at arve og til at bestemme hvor skoene skal stå osv.’. Sådan ville man aldrig gøre i en familie, og sådan skal man heller ikke gøre med statsborgerskaber,” siger Marie Krarup.
Tabel 1. Antal personer, der har fået dansk statsborgerskab i 1983-1991, fordelt på de 20 største nationaliteter på tværs af perioden 1983-2018:
Tabel 2. Antal personer, der har fået dansk statsborgerskab i 1992-2000, fordelt på de 20 største nationaliteter på tværs af perioden 1983-2018:
Tabel 3. Antal personer, der har fået dansk statsborgerskab i 2001-2009, fordelt på de 20 største nationaliteter på tværs af perioden 1983-2018:
Tabel 4. Antal personer, der har fået dansk statsborgerskab i 2010-2018, fordelt på de 20 største nationaliteter på tværs af perioden 1983-2018:
