To ud af tre modtagere af et nyt børnetilskud er indvandrerfamilier. “Det er et alvorligt løftebrud,” mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard
Det bliver familier med ikke-vestlig baggrund, der vil få størstedelen af de nye børnetilskud, som regeringen og dens støttepartier har besluttet at give til fattige børnefamilier.
Det viser tal, som Jyllands-Posten har fået udleveret fra Beskæftigelsesministeriet.
Tilskuddet på 500-700 kroner pr. barn pr. måned skal lette livet for familier, hvor forældrene er på kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp. Disse familier, som der er ca. 14.000 af, er i langt overvejende grad indvandrerfamilier. 63 procent er således af ikke-vestlig herkomst, i følge ministeriets egne tal.
“Klart løftebrud”
Tallene får flere borgerlige partier til at betegne det nye tilskud som et klart løftebrud. Socialdemokratiet afviste nemlig i valgkampen, at en socialdemokratisk regering ville hæve ydelser til udlændinge.
“Det er igen et løftebrud, og desværre et af de alvorlige,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard til Jyllands-Posten.
Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen er enig:
“Det er en lempelses af udlændingepolitikken, det gør det mindre attraktivt at arbejde og mere attraktivt at søge asyl her i landet,” siger han til Jyllands-Posten.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser, at der er tale om et løftebrud. Han mener, at tilskuddet er fuldstændig i overensstemmelse med det, som Socialdemokratiet sagde før valget. Tilskuddet er midlertidigt og skal kun gælde, til der kan laves et helt nyt systemet for ydelser, på baggrund af anbefalinger fra den ydelseskommission, som regeringen nedsætter. Derfor er der ikke tale om, at hæve ydelserne generelt til udlændinge, mener ministeren.
