Dansk Folkepartis gruppeformand i EU-parlamentet, Anders Vistisen, anklager i en ny bog danske medier for fortielser og fordrejninger i EU-dækningen. Et af de store svigt er dækningen af Brexit, mener han
”Dansk tøjindustri frygter lussinger fra Brexit”. ”Brexit kan give DONG store øretæver”. ”Brexit kan bringe milliardprojekter i fare”. ”Brexit truer London som finansielt midtpunkt”.
Ulykkerne vil regne ned over Storbritannien og de EU-lande, som eksporterer til briterne, når Storbritannien forlader EU som følge af Brexit-afstemningen. Det er i hvert fald det indtryk, man kan få, hvis man følger Brexit i danske medier.
Men det er også et fuldstændig skævt billede, hvis man spørger Anders Vistisen, gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-parlamentet og aktuel med bogen ”Det store EU-bedrag”, der handler om danske mediers dækning af EU.
Anders Vistisen anklager i bogen medierne for at dyrke katastrofehistorier om Brexit, blandt andet ved at bruge ”såkaldte økonomiske eksperter, hvis forkvaklede forudsigelser var på højde med en vejrudsigt, der lover sne i juli,” som han skriver.
Britisk økonomi er i bakgear – nåh nej…
Blandt eksemplerne nævner Vististen en Danske Bank-analytiker, der til Politiken kort efter Brexit-afstemningen sagde at ”vælgernes beslutning om at forlade EU har ramt den britiske økonomi – og den har ramt hårdt. Økonomien er simpelthen i bakgear”.
Økonomen baserede sin vurdering på det såkaldte PMI-indeks – et nøgletal for indkøbschefers forventninger. Det viste tilbagegang i juli 2016, straks efter afstemningen. Måneden efter gik det dog frem igen, og Danske Bank-analytikeren erkendte i en pressemeddelelse, at der kun havde været tale om en midlertidig nedtur.
Økonomen forudså dog, at det ville gå galt på længere sig og sagde senere til Berlingske:
”Hvis stemningen fortsætter, går økonomien formentlig i recession, og så kan det blive farligt og alvorligt for briterne. Hvis økonomien går i bakgear, vil ledigheden typisk stige, og lønningerne vil ikke stige så meget, som de ellers ville,” citerer Anders Vistisen ham for.
2016 sluttede imidlertid med et PMI-indeks på det højeste niveau siden juli 2015, og Dansk Bank-analytikeren når selv i en pressemeddelelse i januar 2017 frem til, at ”den kraftige vækstopbremsning, som vi havde formodet, er udeblevet”.
Skæv dækning har sået et frø
Andre eksempler er historier om finansvirksomheder, der flytter fra London, og stillinger der nedlægges. Danmarks Radio skrev et år efter afstemningen, at op mod 100.000 finansarbejdspladser kunne forsvinde i London som følge af Brexit. Siden har Bank of England i oktober 2018 vurderet, at 5000 jobs forventes at forsvinde i City of London, og databureauet Bloomberg har anslået 10.000. Langt fra de 100.000.
”Det kan godt være, at befolkningen ikke har taget notits af hver enkelt historie, men hver enkelte har sået et frø og været med til at skabe et samlet billede af kaos og undergang. Hvad der ret beset var voldsomt overdrevet,” skriver Anders Vistisen.
Vistisens kritik af dækningen af Brexit kan i bogen læses på s. 49-64 – læs her.
Børsen-redaktør: EU-kritikere har haft for let spil
Anders Vistisen deltog i søndagens Presselogen på TV2 News, hvor han diskuterede sin bog med fire chefredaktører. Her var især Børsens chefredaktør, den tidligere S-finansminister Bjarne Corydon, kritisk overfor Anders Vistisens kritik af mediernes Brexit-dækning. Corydon har den stik modsatte opfattelse. Han mener, at medierne har givet EU-modstanden alt for let spil, hvilket har ført til, at et flertal af briterne nu har stemt sig ud af EU, uden at ane hvad der venter dem:
”Hvis der er et problem i EU-dækningen i Danmark og andre lande, så er det, at man har taget alt for let på konsekvenserne ved bare at være imod. Det er det, man er vågnet op og har opdaget i Storbritannien. Der har man haft 40 år hvor særligt den tabloide presse har kørt stenhårdt på alt hvad der var galt. Så har man stemt nej, man er på vej ud, og man har aldrig fået en nuanceret dækning af, hvad det reelle alternativ er. Det er det egentlige problem, ikke det modsatte,” sagde Corydon, som havde denne analyse af Brexit:
”Det der er sket i Storbritannien er, at en meget stor del af befolkningen ikke har vidst hvad de stemte om og til, og det er i meget høj grad mediernes skyld,” lød det fra den tidligere finansminister.
Anders Vistisens synspunkt om en skæv Brexit-dækning, der primært er set med EU-systemet og Brexit-modstandernes briller, vækker dog gehør hos en anden EU-kritiker, EU-parlamentetsmedlem Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. Til Berlingske siger hun at Anders Vistisen tager fat i ”en rigtig relevant debat”:
”Jeg synes f.eks., at dækningen af Brexit har været skæv. Jeg har jo ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige, at det er sådan, men min oplevelse er, at den er skæv til fordel for EU-tilhængerne,” siger Rina Ronja Kari.
“En Skør, Skør Presse”
Anders Vistisen sammenligner selv noget af Brexit-dækningen med bladet ”En Skør, Skør Verden”, et månedsblad der udkom i slut-1990erne med absurde løgnehistorier. Han nævner i bogen adskillige eksempler på skøre historier, som ”med den største lethed kunne have fundet vej til den gullige forside på det bizarre blad, hvor fantasi ofte overvandt fakta,” som han skriver.
Et eksempel er en Politiken-historien om at der blev længere mellem trekanterne på Toblerone-chokolade, fordi en række ingredienser blev dyrere at importere. Selskabet bag Toblerone afviste dog, at ændringen af chokoladebaren havde nogen sammenhæng med Brexit.
En DR-historie i 2016 handlede om en såkaldt dating-app for EU-tilhængere. Jo, den fandtes, men i starten af 2019 havde den kun 45 følgere på facebook , så ”en væsentlig historie kan man da umuligt få sig selv til at sige, at den er,” skriver Vistisen.
Endelig nævner han en Berlingske-historie fra oktober 2018, der havde overskriften: ”Den kloge brite hamstrer ris, vand og medicin – mød en Brexit-prepper”. Den handlede om en kvinde, der gør sig klar til den store Brexit-katastrofe ved at opbygge et lager af dåser, vand osv.
Anders Vistisen mener, at den type historie er helt skæve i forhold til virkeligheden og konkluderer:
”Brexit skabte et helt nyt fænomen i dansk journalistik. Det skabe nemlig en ny historietype, hvor den ene part skulle have skyld for at her i verden. Og i Brexit-dækningen var der plads til selv de mest obskure beretninger fra en skør, skør presse”.
Læs bogen her.
Læs også: Anders Vistisen (DF) i ny bog: EU dækkes ensidigt og EU-begejstret
