Den tyske regering siger, den vil skærpe kontrollen med radikale moskeer og med dem, der sender penge til nye moskeer. Men kontrollen består mest af venlige breve til de pengemænd, der selv angiver deres bidrag
Rettidigt før nytårsaften, hvor man i mange tyske storbyer igen frygter uroligheder fra migrantgrupper, kom der beroligende meldinger i de medier, der er tæt på den tyske regering. Nu ville man øge overvågningen af de tyske moskeer. Og man ville se nærmere på de millioner, der kommer fra udlandet til nye moskeer, og på deres modtagere.
Men læser man nærmere efter, så er det egentlig bare en hensigtserklæring. Man accepterer at den tyske lovgivning i dag ikke giver mulighed for et regulært forbud mod fremmede penge til moskeer. Og den omtalte kontrol består af en arbejdsgruppe i udenrigsministeriet, der venligt beder de lande, hvorfra pengene kommer, om at meddele det til de tyske myndigheder.
Der er sponsorer – især fra Kuwait – der anmelder deres bidrag til moskeer i Tyskland. Derefter sidder eksperterne i det tyske udenrigsministerium og skriver så breve tilbage til Kuwait og beder om flere oplysninger. For eksempel om, hvem der har sendt pengene, eller om modtagerne har ekstreme holdninger.
“Stoler på de gode manerer”
Avisen Süddeutsche Zeitung skriver om ordningen, at den ikke er særlig streng. ”I sin kamp mod dem, der finansierer fundamentalister, stoler forbundsregeringen egentlig bare på de gode manerer,” bemærker avisen. Süddeutsche Zeitung skriver videre, at der ikke gøres andre forsøg på at stoppe de mest radikale muslimer og deres penge.
Tyskland gør for eksempel intet for at standse radikale muslimer, der rejser til Saudi-Arabien for at blive undervist i de ekstreme salafistiske regler. Og det på trods af at det tyske forbundspoliti vurderer, at 96 procent af alle, der rejste fra Tyskland for at slutte sig til IS, inden deres afrejse færdedes i salafistiske kredse. Tilsvarende standser man sjældent radikale prædikanter som Muhammad al-Arifi, der ellers er kendt for at kalde jøder for efterkommere af svin og aber.
Østrig foran
I nabolandet Schweiz har man overvejet et forbud mod fremmed finansiering af radikale moskeer, men forslaget gik ikke igennem. I Østrig har man derimod valgt helt at forbyde fremmede fonde og enkeltpersoner at betale for moskeer i landet. Allerede i 2015 valgte man at omskrive landets godt 100 år gamle lov om islam, der oprindelig regulerede forholdene for kejserriget Østrig-Ungarns muslimske mindretal.
Østrigerne selv vurderer, at indgrebet har stoppet en stor del af pengestrømmen fra salafistiske eller andre ekstreme grupper. Derudover lukkede landet i år syv moskeer, hvor prædikanter havde opfordret til vold. Omkring otte procent af de 8,5 millioner østrigere er muslimer.