DF vil have udlændingestramninger på plads inden 1. marts

0
3323
Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl fotograferet på Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti går efter at få finanslovsaftalens mange udlændingestramninger gennemført som lovgivning inden 1. marts. “Vi skal have tingene vedtaget, inden Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen,” siger DFs formand Kristian Thulesen Dahl i et interview med ditOverblik

Af Steen Trolle

Folketinget får travlt med at ændre dansk udlændingelovgivning i de næste to måneder. For står det til Dansk Folkeparti, så skal de udlændingestramninger, som DF og regeringen aftalte i Finansloven for 2019, være gennemført i form af konkret lovgivning inden den 1. marts.

”Vi skal have tingene vedtaget, inden Lars Løkke Rasmussen trykker på valgknappen. For vores frygt er selvfølgelig, at hvis der kommer et folketingsvalg og et regeringsskifte, inden stramningerne er implementeret i lovgivningen, vil det nye flertal ikke gennemføre dem. Derfor skal det hele helst fremgå af lovgivningen inden Folketingsvalget, for så skal Socialdemokratiet i givet fald i salen og lave det om, og det tror vi ikke på, at de vil. Det bliver i hvert fald meget sværere for dem,” siger DFs formand Kristian Thulesen Dahl til ditOverblik.dk

Aftale med mange stramninger

Udlændingepolitikken fylder 16 sider af den 70 sider store finanslovsaftale. Det er stramninger og ændringer, der skal bane vejen for det såkaldte paradigmeskifte, som flytter fokus fra integration til midlertidighed, selvforsørgelse og hjemsendelse. Det drejer sig bl.a. om disse stramninger:

  • Nye regler om et loft over familiesammenføringer til flygtninge.
  • Opholdstilladelser til flygtninge skal fremover alene udstedes med henblik på midlertidigt ophold i Danmark.
  • Opholdstilladelser til flygtninge skal fremover altid inddrages, når det er muligt inden for Danmarks internationale forpligtelser.
  • Integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge mv. ændrer navn til et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram.
  • Integrationsydelsen ændrer navn for nyankomne flygtninge til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. Satsen nedsættes med 2.000 kr. pr. måned.
  • Retskravet på permanent bolig til flygtninge ophæves.
  • Repatrieringsordningen styrkes.
  • Kontrol- og inddragelsesindsatsen på asylområdet styrkes.
  • Straffen for at overtræde opholds-, melde- og underretningspligt skærpes.
  • Straffen for at overtræde indrejseforbuddet skærpes.
  • Etablering af fængselspladser i udlandet
  • Fælles udrejsecenter uden for EU
  • Nyt udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm.
“Vi skal have tingene vedtaget,inden Lars Løkke trykker på valgknappen,” siger Kristian Thulesen Dahl. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

“Socialdemokratiet tvinges til at bekende kulør”

Det er med andre ord mange konkrete lovændringer, der skal gennemføres, men DF satser på, at alt er stemt igennem inden udskrivelsen af det folketingsvalg, som mange forventer vil komme i marts eller april.

”Danskerne vil se, at vi vil arbejde som små heste de næste to måneder for at få de her ting på plads. Jeg har mødt en del, som efter finanslovsaftalen var i hus har sagt, at ’det var vel nok godt, og nu kan I slappe af’. Men så har jeg sagt: Nej, tværtimod. Nu skal vi i gang med lovgivningsarbejdet. Vi skal have lovforslagene i Folketinget i starten af januar, så vi med respekt for høringsfrister og kvalitet i lovgivningsarbejdet kan nå at få tingene vedtaget og meget gerne underskrevet af Dronningen, inden der udskrives folketingsvalg,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Dermed tvinges Socialdemokratiet til at bekende kulør i valgkampen, konstaterer DF-formanden.

”Så bliver de nødt til at svare i valgkampen på, om de vil begynde at lave noget om, eller om de sammen med os vil stå vagt om og sørge for, at det kommer til at virke i praksis efter valget,” siger han.

”Danskerne vil se, at vi vil arbejde som små heste de næste to måneder for at få de her ting på plads”

Forstår skepsis overfor Socialdemokratiets nye strammerkurs

Socialdemokratiet har under Mette Frederiksens ledelse markeret en ny og strammere linje i udlændingepolitikken. Kort før jul blev der dog skabt tvivl om strammerkursen. Det skete, da partiet stemte gult, dvs. blankt, til det nye udrejsecenter for kriminelle udlændinge på Lindholm og til kravet om, at udlændinge skal give hånd ved den nye statsborgerskabsceremoni.

Hvordan ser du udviklingen i Socialdemokratiet. Har du tillid til, at de vil fastholde deres nye, stramme udlændingekurs efter valget?

”På den ene side prøver jeg virkelig at fæste lid til det, der bliver sagt. Vi er nødt til at tage det, som de siger, for pålydende. På den anden side forstår jeg til fulde, når der er folk i mit parti, der har en sund portion skepsis. Både af historiske årsager, men også fordi socialdemokraternes nye kurs kan få et lidt taktisk, strategisk skær. For det er jo som om de bakker, så snart det begynder at blive lidt svært. Det har vi netop set et par eksempler på,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl mødes søndag med partiformændene Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R) til de radikales traditionsrige nytårsstævne. Her vil han forsøge at få et håndslag fra S-formanden på, at hun står fast i udlændingepolitikken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Han mødes søndag i en duel med Mette Frederiksen og den radikale formand Morten Østergaard på Det Radikale Venstres traditionsrige nytårsstævne på Nyborg Strand. Her vil DF-formanden have en appel med til Mette Frederiksen:

”Socialdemokratiet må se at få gjort op med sig selv, hvor de står. Jeg håber, jeg kan få et håndslag fra Mette Frederiksen i Nyborg på, at hun står fast i udlændingepolitikken, og at de sager, vi har set, ikke skal tages som udtryk for, at de er på tilbagetog,” siger han.

“Det er som om de bakker, så snart det begynder at blive lidt svært”

Kristian Thulesen Dahl om Socialdemokratiets udlændingepolitik

Dansk Folkeparti har flyttet dansk udlændingepolitik

Selv mener Kristian Thulesen Dahl, at dansk udlændingepolitik først og fremmest har flyttet sig, fordi Dansk Folkeparti har evnet at stå fast.

”Det paradigmeskifte, der kommer nu, er noget vi har talt om i lang tid. Vi forsøgte at få det igennem sidste år. Det lykkedes ikke, men så har vi arbejdet videre, og nu sker der noget,” siger DF-formanden – og tilføjer:

”Det er typisk for Dansk Folkeparti. I starten står vi helt alene og de andre ryster på hovedet af os. Men når vi har arbejdet med tingene et stykke tid, er der en tendens til, at de andre partier siger at ’det er måske også rigtigt’. Så ender det med at blive til virkelighed”.

”Det gælder også paradigmeskiftet. For et år siden talte Lars Løkke og Mette Frederiksen om integration og vigtigheden af at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Nu taler de om, at det er naturligt og logisk, at man er i Danmark midlertidigt og skal vende hjem, når der mulighed for det. Hele retorikken er vendt på hovedet, og det er Dansk Folkepartis fortjeneste. Vi har stået fast og troet på, at det vil komme igennem på et tidspunkt, hvis vi kæmper længe nok”.

Kristian Thulesen Dahl fotograferet foran Christiansborg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2018-aftale får samme betydning som stramninger i 2002

Men hvor stor bliver effekten af paradigmeskiftet? Finanslovsaftalen er blevet kritiseret for, at der ikke sættes konkrete tal på, hvor mange der skal rejse hjem og hvor mange færre familiesammenføringer, der vil komme.

Kristian Thulesen Dahl er overbevist om, at det får stor effekt. Han tror 2018 med tiden vil få samme historiske betydning i udlændingepolitikken, som 2002 fik. 2002 var året, hvor den første store udlændingepolitiske strammerpakke blev forhandlet hjem mellem den nye VK-regering med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkeparti. Det er de stramninger, som DFs daværende folketingsmedlem Søren Krarup har kaldt ”Systemskiftet”.

”Indtil 2002 fulgte Danmark og Sverige hinanden i forhold til antallet, der kom hertil. Men fra 2002 sker der et afgørende brud. Svenskerne fortsætter med stigende indvandrertal, mens Danmark får markant lavere indvandringstal. På samme måde vil aftalen i 2018 få en betydning. Det har potentiale til at blive et afgørende nedslagspunkt i dansk udlændingepolitik, når man kigger tilbage om 10-15 år”.

Hvornår vil effekten vise sig? Hidtil har det jo været ni ud af ti, der kom hertil, som ender med at få permanent opholdstilladelse. Hvornår vil det tal ændrer sig?

”Det er klart, at tallene ikke ændrer sig fra 31. december til 1. januar. Men når lovgivningen er på plads, tror jeg, at vi stille og roligt vil begynde at se resultater. Det handler også om, at vi nu ændrer hele det mentale på området – både i forhold til dem der kommer, og for dem, der arbejder med området. Hvor det hidtil har handlet om at ’du skal blive så velintegreret i det danske samfund som muligt’, vil budskabet fremover blive at ’du er her midlertidigt og målet er at du skal vende hjem’. Alt hvad vi sætter op, har fokus på at gøre dig parat til at vende hjem. Den mentale ændring vil få stor betydning”.

”Det er klart, at tallene ikke ændrer sig fra 31. december til 1. januar. Men når lovgivningen er på plads, tror jeg, at vi stille og roligt vil begynde at se resultater”.

Mange håndtag, der kan drejes på

Når retskravet på permanent bolig for flygtninge forsvinder, og når Udlændingestyrelsen skal behandle flere sager om forlængelse af opholdstilladelser, vil det også få betydning, spår DF-formanden.

”Hvis din bolig kun er midlertidig, fordi du ikke skal blive her, og hvis vi udsætter tidspunktet for permanent ophold, fordi der er en mulighed for, at du kan vende tilbage, så vil det også få en mental betydning. Der er i det hele taget mange håndtag, der kan drejes på her. Derfor tror jeg på, at finanslovsaftalen for 2018 vil føre til en afgørende ændring,” siger Kristian Thulesen Dahl.