I morgen lander de første IS-fanger i Tyskland fra Tyrkiet. Foreløbig står de alle til at blive sat på fri fod med det samme, for politiet ser ikke nogen grund til at arrestere dem
Hvis dumhed var strafbart i Tyskland, ville det måske se anderledes ud for de første, der kommer hjem. Det drejer sig om en familie på syv, hvis mandlige overhoved ifølge tyrkerne tidligere på året besluttede sig for at de alle skulle til Syrien og slutte sig til IS. Kanan B., som han omtales i tyske medier, syntes åbenbart, at det var en god ide at tage sine børn med til frontlinjen i en krig, der allerede var tabt for IS.
Den holdning delte tyrkerne ikke, og de holdt familien tilbage. Siden marts har de siddet fængslet og ventet på at blive sendt hjem. Når de lander i morgen, vil de i værste fald blive udspurgt – derefter venter friheden.
Tyske sikkerhedstjenester kendte Kanan B. godt i forvejen for hans ekstreme, salafistiske holdninger og udfald. Han tilhørte en ekstrem moske i byen Hildesheim, hvis leder i dag er i fængsel, tiltalt for at opildne unge til at rejse til IS og for at planlægge terror. Tyske myndigheder kan i dag ikke en gang sige, om familien får lov til at vende tilbage til de ekstreme kredse i Hildesheim, som de har tilhørt.
Skamplet
Fredag ventes to kvinder, der var gift med fremtrædende IS-krigere, at blive sat på et fly til Tyskland. Her har tysk politi forsøgt at samle nok materiale til at få dem arresteret, da de har været en del af IS gennem deres mænd. Det er ikke lykkedes for tysk politi trods måneders arbejde.
En af kvinderne, der er kendt som Heida R., tog til Syrien for fem år siden og hun har allerede i Syrien talt med tyske journalister. Dengang indrømmede hun, at hun forventede at skulle i fængsel, hvis hun igen slap hjem til Tyskland. I stedet kan hun forvente en samtale med en særlig socialrådgiver, der skal hjælpe hende på plads.
Bladet Der Spiegel, der normalt er positiv overfor indvandring, kalder manglen på en plan i forhold til dem, der nu vender hjem, for en skamplet. Tysk retsvæsen har ikke givet mulighed for at tilbageholde dem og en overvågning vil være vanskelig og dyrt. I bladets vurdering kunne man med fordel have taget ved lære af Frankrig, der længe har forberedt sig på at tage imod de IS-fanger, der har fransk pas.
Tyskerne kunne have undgået en del af miseren – Kanan B. er ligesom sin kone og de ældste af børnene født i Irak. Og ved at inddrage deres tyske papirer, kunne de være blevet sendt videre til Irak i stedet. Men det har ikke været på tale.
