Peter Kofod og Anders Vistisen er nære venner og kandidater for Dansk Folkeparti ved Europaparlamentsvalget den 26. maj. De vil have sat EU-toget i bakgear og mener, at det på et tidspunkt kan blive relevant at spørge danskerne om EU-medlemskabet
Tekst & foto: Steen Trolle
Det er to tætte venner, som om præcis en måned står øverst på stemmesedlen hos Dansk Folkeparti, når danskerne skal vælge nye medlemmer til de næste fem år i Europaparlamentet.
29-årige Peter Kofod og 31-årige Anders Vistisen er nummer et og to på DFs liste. De blev præsenteret for to måneder siden sammen med nummer tre, Pia Adelsteen, og de har ikke skullet bruge tid på at lære hinanden at kende. For siden de med et års mellemrum meldte sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) i 2004 og 2005, har de kørt parløb og opbygget et tæt venskab.
”Peter førte kampagne for mig, da jeg første gang kom i DFUs hovedbestyrelse og jeg hjalp Peter, da han kom i hovedbestyrelsen året efter. Vi sad i hovedbestyrelsen sammen i et par år og så stillede vi op til formandskabet sammen,” fortæller Anders Vistisen.
De har begge været landsformand for DFU og de har begge været medlemmer af regionsrådet, hhv. i Midtjylland og Region Syd. I 2014 blev Anders valgt til Europaparlamentet og året efter kom Peter i Folketinget. Men nu er de så tilbage til ungdomsårenes fælles parløb, og det er også sådan de selv ser på det – som et parløb – selv om Peter Kofod formelt er spidskandidaten.
En holdindsats
”Det her er en holdindsats. Jeg gør mig ikke nogen tanker om, at jeg skal rage op over alle andre. Anders og jeg har et parløb, og når det kan lade sig gøre på denne måde, er det fordi Anders er med og er så godt inde i sagerne, som han er. Jeg har fuld tillid til det arbejde Anders har lavet for partiet og Danmark i Europaparlamentet,” siger Peter Kofod.
De deler også en fælles skepsis overfor EU, som de har gjort, siden de i sin tid meldte sig ind i DFU i henholdsvis Viborg, hvor Anders kommer fra, og på Bornholm, hvor Peter er født og opvokset. Anders Vistisen fortæller, at Euro-afstemningen i 2000, hvor et flertal på 53,2 procent af danskerne sagde nej til at være med i den fælles europæiske valuta, var noget af det, der vækkede hans EU-skepsis.
”Jeg kan huske afstemningsaftenen. Jeg blev oppe, fordi jeg gerne ville se det, og jeg fik bare sådan en grundglæde i kroppen, da nej’et stod mere og mere klart. Jeg ved ikke hvad min mor og far stemte. Det blev ikke udtrykt, men jeg tror nok, de stemte nej. Men jeg var bare glad. Da jeg meldte mig ind i DFU, var en af grundene, at DFU havde kæmpet mod euroen,” fortæller Anders Vistisen.
For Peter Kofod var det udlændingepolitikken i 00erne, der vækkede hans politiske interesse, men som DFUer var han kritisk overfor EU, og da han og Anders overtog formandsskabet, var de med til at rykke DFU fra EU-skeptiker til modstander, hvilket stadig er DFUs position.
Har nuanceret sine EU-synspunkter
I dag har de rykket sig i forhold til DFU-tidens klare EU-modstand. ”Vi har nok nuanceret vores synspunkter,” som de siger. Men de kan stadig se for sig, at Danmark kan komme i en situation, hvor en udmeldelse af EU vil være en fordel:
”Ungdomspolitilkere har det jo med at være lidt mere principielle og fandenivoldske. Men EU er jo ikke statisk, og med briternes udmeldelse, så ser vi en tendes til, at Tyskland, Frankrig og EU-kommissionen vil tilbage og sætte kul på planerne om Europas Forenede Stater med fælles præsident, fælles udenrigspolitik, EU-hær og flertalsafgørelser på alle områder. Der vil jeg da sige, at hvis det bliver virkeligheden i de kommende år efter Brexit, så har jeg meget svært ved at se at den danske nationalstat kan passes ind i sådan et set up,” siger Anders Vistisen.
Peter Kofod: ”Lige nu føles det lidt som at stå i midten mellem to planeter, der bevæger sig i hver sin retning. Den ene er EU-samarbejdet, hvor man nu virkelig risikerer at der bliver sat blus under kedlerne i retning af et meget tættere samarbejde. For det arbejdes der heftigt for i mange kredse. Og så er der den anden planet med Storbritannien efter Brexit. Ingen kan vide hvor de planeter er om tre år. Derfor er det rimeligt, at danskerne kender til valgmulighederne, inden man går ud og spørger dem”.
”Lige nu føles det lidt som at stå i midten mellem to planeter, der bevæger sig i hver sin retning”
Peter Kofod
Sæt grænser for EU
For Dansk Folkeparti handler Europaparlamentsvalget om at sætte grænser for EU. Partiet var for nylig med til at stifte en ny alliance af euroskeptiske, nationalkonservative partier, ”Europæisk Alliance for Folk og Nationer”, og et af tre temaer for den nye alliance er beskyttelsen af nationalstaten.
Læs også: DF og andre euroskeptiske partier vil danne ny, stærk gruppe i Europaparlamentet
”Dansk Folkeparti afviser at deltage i noget, hvor nationalstaterne ikke er den drivende kraft. Derfor handler det her valg for os om at sætte grænser for EU. Hvis vi kan lykkes med at komme ind med skeptikere nok fra mange lande, så vi kan få stoppet den her udvikling i retning af Europas forenede Stater, og så kan det godt være, at man kan reformere EU til noget fornuftigt. Men det er ved at være sidste chance, hvis man skal kunne sige, at det stadig er nationalstaterne, der driver EU. Vi er lige nu i en fase, hvor der er en ideologisk kamp mellem om vi skal have et fornuftspræget, lavpraktisk samarbejde om ting, der giver mening, eller om det er en ideologisk, føderal overbygning, der skal være drivende i samarbejdet,” siger Anders Vistisen.
Han tilføjer, at han ser mange tegn på ønsket om Europas Forenede Stater, ikke mindst i det nuværende europaparlament. Her drømmer føderalisterne om fælleseuropæisk forbundspoliti, om fælles domstole, om en EU-præsident, der leder både Kommissionen og Det Europæiske Råd, om flertalsafgørelser i udenrigspolitikken og om en finansminister med et eurobudget, der skal omfordeles mellem de enkelte landes økonomier.
EU-opbakning stiger hos danskerne, men ikke til Europas Forenede Stater
Drømmene om Europas Forenede Stater bliver næppe delt af ret mange danskere. Men faktisk er der historisk stor opbakning til EU blandt danske vælgere, ifølge flere meningsmålinger. En udvikling, der formentlig skyldes det kaotiske indtryk, som Storbritanniens Brexit-beslutning har efterladt.
Danskerne er tilsyneladende mere EU-positive end nogensinde. Er det så ikke en svær mission I er på, når I vil overbevise danskerne om, at der er brug for mindre EU, og måske endda på et tidspunkt spørge danskerne om EU-medlemsskabet?
Peter Kofod: ”Når man kigger på de målinger, så viser de også, at der er en meget stor gruppe af danskere, der siger, at ’det kan godt være vi er i EU lige nu, vi skal ikke have mere EU’. Og det synes jeg er en snusfornuftig holdning, som egentlig også er vores udgangspunkt. Vi mener, at EU-toget ikke kun skal bringes til standsning. Det skal også bakkes tilbage, for EU fylder for meget. Og hvis det viser sig de næste år, at det er umuligt at bakke EU-toget, så ender vi i en situation, hvor vi på et tidspunkt må stille spørgsmålet til danskerne: Hvilken planet ønsker I at være på?”.
“Vi mener, at EU-toget ikke kun skal bringes til standsning. Det skal også bakkes tilbage, for EU fylder for meget”
Peter Kofod
Anders Vistisen: ”Ja, der er lige præcis den dobbelthed i målingerne. På den ene side er der historisk stor tilslutning til EU-medlemskabet, på den anden side er stor utilfredshed med retningen. Og det er jo et paradoks. Folk synes, at det er for usikkert at gå ud, men de ønsker ikke Europas Forenede Stater. Altinget havde eksempelvis en måling, der viste, at tre fjerdedele af danskerne ikke ønsker mere EU. Så jeg tror, at dem, der har spået EU-modstandens snarlige død, de har overvurderet rygterne. Danskerne har en fornuftspræget forhold til EU. Hvis det er en fordel at samarbejde, gør vi det gerne, men de vil ikke have en føderation med kors og bånd og stjerner”.
Men hvornår vil det være rimeligt at spørge danskerne om EU-medlemsskabet?
Peter Kofod: ”Vi skal i hvert fald over på den anden side af Brexit, for danskerne skal kunne se, hvad det er briterne får, og hvordan EU-samarbejdet udvikler sig. Og så er der jo heller ikke et flertal i Folketinget, der synes som vi. Der er 37 mandater hos DF og et antal i Enhedslisten, der kunne støtte tanken om en afstemning, så der er nogle kolleger i Folketinget, der skal overbevises først. Men det har vi gjort før, f.eks. med paradigmeskiftet”.
Men bekymrer udviklingen i Storbritannien ikke?
Peter Kofod: ”Jeg synes ikke at udsigterne er så bekymrende for Storbritannien. Altså, lige nu har vi alle mulige EU-eksperter, der taler Brexit ned i en kulkælder så dyb og forestiller sig alle mulige ulykker, der vil vælte ind over landet. Men jeg tror, at danskerne fortsat vil rejse til London i stor stil, og så vil de se, at England bliver ikke pludselig et uland. Det skal nok klare sig, uanset at der lige nu er lidt tumult i det britiske parlament”.
Anders Vistisen: ”Den historiske bevidsthed er kort hos nogle kommentatorer, når de kalder det den største udfordring for Storbritannien i 100 år. Så glemmer man lige, at der var en verdenskrig. Storbritannien er kommet tilbage fra større ting end det her, og hvis man ser på det britiske finansministeriums egen vurdering, så vurderer de, at selv med det værste scenarie, så vil det svare til det BNP-tab, man havde under finanskrisen. Så jeg tror, at man skal have perspektivet tilbage i EU-debatten”.
DF flyttede dagsorden i afstemning
Europaparlamentet består af 751 pladser (705 i det nye parlamentet, når Storbritannien forlader EU, red.). Danmark har 13 pladser i dag og får 14 pladser i det nye parlament. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan udrette noget politisk, når man sidder i så stor en forsamling.
Anders, du har siddet i EU-parlamentet i fem år. Hvor vil du pege på, at du har gjort en forskel?
”Når man sidder som opposition, så er noget af det vigtigste at gøre opmærksom på den retning, som tingene bevæger sig i, og der synes jeg klart, at vi har løftet en folkeoplysningsopgave. En opgave, som danske journalister har forsømt, fordi de ikke dækker EU-parlamentet særlig intensivt.
Og så vil jeg pege på retsforbeholdsafstemningen i 2015 (hvor et flertal af danskerne sagde nej til at afskaffe retsforbeholdet, red.). Her kom vi helt fra baghjul. Tilhængerne var 20-25 procent foran i meningsmålingerne, men vi fik det vendt med løftet til danskerne om, at enten kommer der en dækkende parallelaftale, som det jo viste sig der gjorde. Eller også får vi en ny aftale. Dér fik Dansk Folkeparti virkelig rykket dagsordenen. Jeg synes godt, jeg kan tillade mig at sige, at Dansk Folkeparti ligesom ved Euro-afstemningen i 2000 var det afgørende element i, at det blev et nej. Det var os, der tog den tunge del af læsset”.
”Når man sidder som opposition, så er noget af det vigtigste at gøre opmærksom på den retning, som tingene bevæger sig i”
Anders Vistisen
Satser 100 procent på EU-parlamentet
Peter Kofod og Pia Adelsteen har begge valgt at stoppe i Folketinget for at satse 100 procent på valget til Europaparlamentet. Det får Anders Vistisen til at sige, at Dansk Folkeparti er det parti, der investerer mest af alle i EU-valgkampen.
”DF har taget et aktivt valg, som en del andre partier ikke har turde. Vi stiller med et stærkt hold. Peter som er en bærende kraft i folketingsgruppen, og Pia, som kommer med lang erfaring som udvalgsformand og kan byde ind på centrale EU-områder som miljø, klima, landbrug, fødevare og energi. Det er et fagligt stærkt hold, som viser, at man virkelig investerer nogle kræfter aktivt i EU-valget,” mener Anders Vistisen.
Interviewet fandt sted for nogle uger siden, og efterfølgende er der kommet yderligere syv kandidater på DF’s liste, så partiet nu stiller med ti kandidater.
Læs mere: Dansk Folkeparti klar med alle 10 kandidater til EU-parlamentsvalget
Peter, hvordan bliver det at skulle sige farvel til Folketinget?
”Det bliver da vemodigt. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg holder utroligt meget af at være folketingsmedlem. Jeg har gode kolleger og en masse spændende arbejde, og jeg er glad for min valgkreds. Så det er bestemt ikke et fravalg af Folketinget. Men jeg glæder mig også til at stille op og prøve noget andet. En ny arbejdsplads og et nyt stofområde. Det bliver interessant at prøve EU-politikken af på en anden måde. Og så glæder jeg mig til at lære af Anders, lige som jeg gjorde, da jeg blev valgt i regionsrådet”.
Flere kandidater fra andre partier stiller op til både EU-parlamentet og Folketinget. Hvorfor gør du ikke det samme?
”Jeg synes det ville være dybt useriøst, hvis jeg skulle rende rundt hjemme i Sønderjylland og sige til vælgerne, at de skal stemme på mig til begge valg, for de ville jo kun få mig et sted. Ved ikke at stille op til Folketinget, kan Pia og jeg fokusere 100 procent på EU-valgkampen”.
Anders, hvad er dit bedste råd til Peter, når han kommer til Bruxelles?
”Først skal han lige lære at finde rundt i bygningen. Det kan godt tage et stykke tid. Og så skal han ned og forhandle gruppedannelse og sikre, at vi får et godt fundament for de næste fem års arbejde. Og her er opskriften den samme, som når han arbejder i Folketinget og regionsrådet på. Det handler om at gå ydmygt til opgaven, arbejde hårdt, sætte sig ind i sagerne og fægte med åben pande, og det gør Peter”.
