Dansk Folkeparti har for alvor sat halalsagen på den politiske dagsorden
Af Brian Mørch, landsformand for Nonhalal Danmark
Skal ham Brian nu skrive om halal igen? Ja, det skal han. Og det skal han af en særlig god grund.
Endelig begynder folkevalgte at tage halal seriøst. På det netop overståede Landsmøde i Dansk Folkeparti kunne man høre Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup nævne i deres taler, at der skal arbejdes hårdt på at få en mærkningsordning.
Også Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og Marie Krarup har i skarpe vendinger udtalt sig offentligt om vigtigheden af en mærkningsordning. Tak til dem alle. Jeg tror, fuldt og fast på, at halal bliver det næste store emne.
Halal hvad for noget?
For 50 år siden var der ikke en eneste mors sjæl i vores kulturkreds, der anede, hvad halal var for noget – måske lige bortset fra nogle kloge hoveder, der havde studeret Mellemøsten og den slags.
For 30 år siden var det kun særligt indviede, der vidste, hvad begrebet dækkede over. For 20 år siden var det lidt flere, men holdningen var, at det ikke var noget, der ragede os. For 10 år siden var der ret mange, der havde lugtet lunten.
At de fleste troede, at det bare var noget med at bede bønner over slagtede kyllinger, og at man slet ikke kunne smage halal’en har ikke ændret sig. Vi møder dem jo stadig, alle dem, der ikke kan se noget problem, for deres bedstemødre slog et tørklæde om håret, greb en økse og så var der aftensmad.
Var det dog bare et spørgsmål om en bøn eller smagen af bøf, så kunne vi let håndtere det. Men halal er jo så meget mere. Det er en invasiv monokulturs spisevaner og dermed en luns af sharialoven. Om vi dør eller bliver syge af at spise noget, der er halalcetificeret? Næh, det gør vi da ikke, men det handler ikke om at blive syg eller dø. Det handler om rimeligheden i, at vi ikke-muslimer skal betale en afgift til islam.
Man kan selvfølgelig have den holdning, at det da er harmløst. Ligesom tilslørede kvinder. Og badeforhæng. Og damesvømning. Og forbud mod juletræer og vinklubber i boligforeninger. Og halal i offentlige madordninger. Og alt det andet, som en fremmed kultur truer sig til.
Respekt for samfundet
Jeg har stor forståelse for, at virksomheder gerne vil have adgang til et marked på langt over en milliard forbrugere, og vi skal da heller ikke lægge hindringer i vejen for eksportindtægter. Men det må kun lade sig gøre for producenterne at dele virksomhederne op i en halal-eksportafdeling og en afdeling, der ikke er halal. Og vil de ikke det, må de tydeligt mærke deres produkter, så forbrugerne har et reelt frit valg.
Den slags begynder virksomhederne ikke på for at vise deres respekt for det samfund og den befolkning, de er afhængige af. For 20 år side troede ingen, at man kunne nærmest udradere rygning. Men i dag er det næsten umuligt at tænde en smøg i det offentlige rum. Selv udendørs er det mange steder forbudt. Det er ikke forbudt at ryge, men det er gjort meget besværligt at være ryger. Man kunne jo bruge samme metoder overfor virksomheder – hvad enten de sælger kyllinger, bøffer, slik, chokolade eller tandpasta og medicin. På med etiketten, tak.
Om jeg mener, at halal bør forbydes? Jo, det mener jeg faktisk, men jeg tror ikke det er praktisk muligt fra den ene dag til den anden, og jeg er også tilhænger af den personlige frihed, så selvfølgelig skal dem, der efterspørger halalvarer, have adgang til det.
Hvad med jøderne?
Og hvad med jøderne og deres kosher, spørger mange. Og mit svar er, jøderne har ikke slagtet Danmark i omkring 30 år – siden NV-Ox i Slagelse gik konkurs. De importerer gennem egne kanaler deres kød, som sælges gennem specialbutikker. Det er jo en mulighed, at politikerne spørger sig selv og hinanden, om det er en løsning. Næsten enhver lille by har en muslimsk grønthandler, kioskejer eller købmand, så det er jo muligt.
Ligesom ”flere og flere gik op ad Nørregade” til Dalle Valle før årtusindskiftet, er flere og flere blevet opmærksomme på halal efter årtusindskiftet. Jeg har selv tidligere skrevet offentligt om det. I Sjællandske Nyheder – Vi er blevet gidsler for islam på march – sn.dk – Debat – og i 180Grader Hvorfor vil politikerne ikke mærke halalvarer? (180grader.dk) og selvfølgelig på Facebook, hvor jeg er medlem af Forbrugergruppen Non Halal, der blev springbrættet for dannelsen af Landsforeningen Non Halal Danmark – www.nonhalal.dk – hvor jeg er formand. Landsforeningen ligger lidt underdrejet nu på grund af cornaen, men vi arbejder bag linjerne på at arrangere offentlige møder og meget mere, når coronafaren er drevet over.
Det glæder mig meget, at flere af Dansk Folkepartis profiler har taget halalsagen til sig. Men det skuffer fælt, at så mange partier, som vi deler et vist værdigrundlag med, glimrer ved deres fravær i debatten. Hvor er de henne alle sammen? Det kan da vel ikke passe, at et massivt flertal af de folkevalgte både kommunale, regionale og nationale fejer isen for islams curlingsten. Eller kan det passe?
I Landsforeningen Non Halal Danmark er vi selvfølgelig parate til at samarbejde med de andre partier. Det kunne da lige mangle andet, så kom frisk og lad os komme i gang.
