Rødt flertal vil rulle DR-besparelser tilbage

0
2244
Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper ankommer til regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet på Socialdemokratiet har indledt regeringsforhandlinger fredag den 7. juni efter folketingsvalget den 5. juni 2019. Enhedslisten vil rulle hele besparelsen på DR tilbage. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rød blok vil ændre på den medieaftale, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik sidste år

Folketingsvalget er ikke mange timer gammelt, før partierne i rød blok bebuder, at de vil ændre en af blå bloks mest markante kulturpolitiske beslutninger.

Både Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten siger til Politiken, at de vil ændre på den medieaftale, som Regeringen og Dansk Folkeparti forhandlede på plads sidste sommer. Rød blok vil bl.a. rulle de planlagte besparelser i Danmarks Radio helt eller delvist tilbage.

Enhedslisten vil droppe den samlede besparelse på 20 pct. af DRs budget, dvs. 770 millioner kroner. SF og radikale vil som minimum skrotte de besparelser, som ikke er gennemført, dvs. 520 millioner kroner. Socialdemokratiet vil endnu ikke love noget. Men kulturpolitisk ordfører Mogens Jenser siger, at der både skal ses på DR og på public service-puljen.

”Når jeg ser på de kulturpolitiske meldinger, er der enighed om at få justeret og ændret i den medieaftale, der er lavet,” siger han til Politiken.

Enhedslisten vil også lave hele aftalen om Radio 24syv om. Partiet vil ophævet kravet i det nye FM4-udbud om, at 70 pct. af medarbejderne skal placeres mindst 110 km fra hovedstaden. Det var det krav., som fik Radio 24syvs ejere til at opgive at søge. SF og Radikale Venstre er til gengæld tilfreds med den nye løsning , der er lavet, som giver Radio 24syv mulighed for at forsætte som digital DAB-kanal.