Rekordfå ikke-vestlige udlændinge fik dansk statsborgerskab i 2018. “De nyeste i stramninger vil få tallet endnu længere ned,” siger DFs indfødsretsordfører Christian Langballe
Sidste år fik 2836 udlændinge tildelt et dansk statsborgerskab. 1510 af dem kom fra ikke-vestlige lande, og dermed blev 2018 året, hvor det laveste antal personer fra ikke-vestlige lande er blevet tildelt statsborgerskab, siden Danmarks Statistik begyndte at lave statistik på området i 1979.
”Det er overordentlig glædeligt. Det er et tegn på, at Dansk Folkeparti har været der og siden 2001 kæmpet for at gøre det sværere at få dansk statsborgerskab,” siger DFs indfødsretsordfører Christian Langballe.
Han nævner til sammenligning Sverige, hvor betingelserne for at få statsborgerskab ikke er blevet skærpet som i Danmark. Her fik cirka 60.000 personer i følge Langballe tildelt et nyt svensk statsborgerskab i 2018.
Nye stramninger
I Danmark er reglerne for at få statsborgerskab blevet skærpet flere gange. I 2015 blev der bl.a. indført nye sprogkrav og en ny indfødsretsprøve, og i 2018 blev regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet enige om endnu en skærpelse af indfødsretsreglerne. Her blev krav til sprog og selvforsørgelse skærpet og der blev indført skærpede kriminalitetskrav, så eksempelvis en ubetinget fængselsdom i mere end 1 år, en ubetinget fængseldom på tre måneder for personfarlig kriminalitet eller bandekriminalitet permanent udelukker muligheden for at få dansk statsborgerskab.
Det er også blevet sværere at få dispensation fra indfødsretsprøven og sprogkravene.
”Min forventning er, at antallet kommer endnu længere ned med de nye stramninger. Vi ser gerne, at det totale antal nye statsborgerskaber kommer ned under 1000 om året, og vi foretrækker, at statsborgerskaberne går til folk fra den vestlige verden, for de ligner os kulturelt og har dermed nemt ved at tilslutte sig de værdier, som vores land bygger på,” siger Christian Langballe.
Ud af de 1510 personer fra ikke-vestlige lande, som fik statsborgerskab i 2018, var kun halvdelen fra et afrikansk (150) eller et asiatisk/mellemøstligt (612) land. 
DF-forslag afvist
Dansk Folkeparti forsøgte i januar at få Folketinget med på en yderligere skærpelse af indfødsretsreglerne. Men et forslag om at gøre ægteskab med en dansk statsborger i mindst tre år til en betingelse for statsborgerskab blev afvist af alle andre partier.
”Vi er ikke helt tilfredse endnu. Derfor vil vi gerne skærpe reglerne yderligere. Vi ønsker, at man for at få statsborgerskab skal vise, at man virkelig er dansk i hjertet, og det ville man være med et sådant krav. Det er der så ikke opbakning til nu, men nu har vi plantet et frø og så skal det nok komme på et tidspunkt. Dansk Folkeparti har jo gang på gang vist, at det vi foreslår, det kommer vi i hus med på et tidspunkt,” siger Christian Langballe.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviste DF-forslaget med denne begrundelse:
”Vi stiller allerede høje krav til de personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Høje men retfærdige krav. Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at man skal ville det danske samfund for at få statsborgerskab. Men med det her forslag risikerer man at udelukke en række personer, der faktisk er velintegrerede, men som måske ikke lige har haft held i kærlighed. Det synes jeg ikke er rimeligt,” sagde hun.
I de sidste 10 år er der givet ca. 58.000 statsborgerskaber til udlændinge i Danmark.
Læs også:
