Der er nu næsten lige så mange udlændinge, der rejser ud af Danmark og til et ikke-vestligt land, som der er udlændinge fra ikke-vestlige lande, der rejser ind, viser nye tal. “Det viser, at politikken virker og har en effekt,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen
Mens antallet af ikke-vestlige indvandrere, der kommer til Danmark, fortsætter med at falde, så stiger antallet af personer, der udvandrer fra Danmark til et ikke-vestligt land.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2018 kom 20.744 udenlandske statsborgere fra ikke-vestlige lande til Danmark, men samtidig var der 17.867 personer med udenlandsk statsborgerskab, der forlod landet til fordel for et ikke-vestligt land. Dermed blev nettooverskuddet af udenlandske indvandrere fra og til ikke-vestlige lande i 2018 på kun 2.877.
Til sammenligning var nettooverskuddet i 2015 på over 20.838 personer. Dengang indvandrede 32.644 fra ikke-vestlige lande til Danmark, mens kun 11.806 udenlandske statsborgere udvandrerede til ikke-vestlige lande.
I 2016 faldt nettooverskuddet til 15.978 personer (28.922 ind, 12.944 ud), og i 2017 var det nede på 7.274 personer (23.097 ind, 15.823 ud).
Samtidig er antallet af personer med ikke-vestlig oprindelse, der får dansk statsborgerskab, faldet markant. Kun 1.510 personer fra ikke-vestlige lande fik i 2018 tildelt dansk statsborgerskab. I 2017 var det 5.096 personer og i 2016 var det hele 13.358, der fik dansk statsborgerskab.
Faktisk udgør 2018-tallet en ny bundrekord i statistikken, der kan føres helt tilbage til 1979.
I 2013 var tallet nede på 1.564 tildelte statsborgerskaber til udlændinge, der tidligere havde et ikke-vestligt statsborgerskab. Og i 1984 var der 1.589 udlændinge, der skiftede fra ikke-vestligt til dansk statsborgerskab.
Martin Henriksen: Vores politik virker
2015 var året med den store flygtningekrise, og det var samtidig året, hvor den nytiltrådte Venstre-regering gennemførte de første af en lang række stramninger af udlændingepolitikken sammen med Dansk Folkeparti.
Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, glæder sig da også over de nye tal:
”Det varmer mit hjerte. Det er glædeligt, at politikken virker og har en effekt. Det er jo derfor, vi er her, for at påvirke den retning som fædrelandet bevæger sig i. Nu skal vi værne om fundamentet og bygge videre ovenpå, så det ikke pludselig smuldre mellem hænderne på os, fordi flertallet skifter,” siger han i en kommentar.
Han mener, det er tydeligt, at Dansk Folkepartis indflydelse afspejler sig i de nye tal:
”Det viser, hvad der sker, når Dansk Folkeparti har et stærkt folkeligt mandat. Så kan vi bedre presse de andre partier,” siger Martin Henriksen.
”Det viser, hvad der sker, når Dansk Folkeparti har et stærkt folkeligt mandat. Så kan vi bedre presse de andre partier”
Martin Henriksen, udlændingeordfører (DF)
”Vi kan nå meget længere”
Han tilføjer, at han af samme grund er skuffet over, at regeringspartierne og Socialdemokratiet ”bruger rigtig meget tid på at modarbejde flere af vores forslag”.
”Tænk hvor meget mere vi kunne nå, hvis de andre partier brugte mere tid på at samarbejde med Dansk Folkeparti om flere nødvendige stramninger i stedet for blot at tale om stramninger,” siger Martin Henriksen.
Udviklingen med mindre ikke-vestlig indvandring og mere udvandring er sket inden det såkaldte paradigmeskifte,som regeringen og DF aftalte med finansloven for 2019, er blevet effektueret. Er paradigmeskiftet så ikke overflødigt?
”Paradigmeskiftet er en helt ny hjemsendelsespolitik og vil gøre det nemmere at sende flere ud, også med tvang. At tallene bevæger sig i den rigtige retning er ikke det samme som at problemerne er løst. På ingen måde. Men tallene viser, at vi har haft i noget, og det skal hele tiden videreudvikles, for ellers kan udviklingen hurtigt vende. I udlændinge- og indvandringsspørgsmålet skal vi hele tiden være på dupperne og udtænke nye ideer, for ellers kan det lynhurtigt gå den anden vej,” siger Martin Henriksen.