Hård brexit kan udløse milliardregning fra EU til Danmark

0
1197
Storbritanniens premierminister Theresa May fotograferet, da hun torsdag var i Bruxelles for at forsøge at få en ny aftale på plads med EU. Hvis det ender med et no deal, så kan briterne sparer deres kontingent allerede fra 29. marts 2019. Foto: REUTERS/Yves Herman

Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale den 29. marts 2019, så mister EU sin største nettobidragyder, og så skal hullet på 2019-budgettet fyldes ud af de øvrige EU-lande. Det kan koste Danmark omkring 1 milliard kroner ekstra i EU-kontingent i 2019

Danmark har udsigt til en milliard-regning fra EU, hvis det ender med en hård brexit for Storbritannien, dvs. hvis Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019 uden en aftale med EU.

Sker det, så ophører Storbritanniens kontingent-betaling til EU med det samme, og så skal hullet i kassen dækkes af de øvrige 27 EU-lande.

EU har ganske vist spillet ud med et oplæg til Storbritannien i tilfælde af en hård brexit. Det lyder på, at briterne skal betale deres kontingent for resten af 2019 mod til gengæld at få del i diverse EU-støtte, som de får i dag, f.eks. støtte til forskning.

Men det er svært at se, hvorfor briterne skulle have lyst til at indgå en sådan aftale. For Storbritannien er EU’s største netto-bidragyder. Briterne betaler cirka 10 milliarder euro mere om året, end de får retur, og disse penge vil kunne spares, hvis Theresa May & co. slipper for at betale kontingent.

Da Storbritannien først forlader EU tre måneder inde i 2019, bliver beløbet dog kun tre fjerdedele. Men tilbage er et hul i kassen på 7-8 milliarder euro, dvs. ca. 52-60 milliarder danske kroner. Heraf vil den danske andel blive på cirka 1 milliard kroner.

Kennett Kristensen Berth: Briterne har ingen interesse i at betale

Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth hører til dem, der ikke tror, det vil lykkes at få briterne til at betale. Som han sagde på fredagens møde i Folketingets Europaudvalg, hvor skatteminister Karsten Lauritzen fremlagde forhandlingsoplægget fra EU-kommissionen:

”Det er ikke meget, der er morsomt i EU. Men isoleret betragtet, er det her forslag ekstremt morsomt, for hvad skulle dog være den britiske interesse i at sige ja til den her aftale. Faktum er jo, at Storbritannien er kæmpe netto-bidragyder til EU-budgettet. Den støtte som briterne får fra EU, kan de jo bare betale af egen lomme. Så vil de stadig have et netto-plus. Så jeg kan simpelt hen ikke se, hvad rationalet skulle være for briterne i at sige ja til det her”.

Enhedslistens Søren Søndergaard kan heller ikke se fidusen for briterne.

”Med mindre der ligger en eller anden underhåndsaftale, så vil umiddelbar købmandsregning sige, at det er en rigtig dårlig forretning for Storbritannien. Og hvis de føler sig tvunget ud i en no-deal, så er det her vel et sted, hvor man må forestille sig, at de ikke vil betale,” sagde Søren Søndergaard.

“Faktum er jo, at Storbritannien er kæmpe netto-bidragyder til EU-budgettet. Den støtte som briterne får fra EU, kan de jo bare betale af egen lomme”

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører (DF)

Skatteminister: Vi har forberedt os på at betale

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener ikke, det er så sort-hvidt. Det er meget komplekst at udtræde pludseligt, og derfor vil det være lettest for Storbritannien at fortsætte betalingen, så de ikke skal overtage alle opgaver osv. fra den ene dag til den anden, lyder hans analyse.

”Man skal ikke undervurdere mængden af bureaukrati. Hvis man pludselig trækker stikket, venter der en kæmpe opgave, og det kunne være et kraftigt argument for Storbritannien for at gå med til en ordning,” sagde skatteministeren.

Karsten Lauritzen tilføjede dog, at Danmark har forberedt sig på en situation, hvor en hård brexit udløser en ekstra regning.

”Hvis det skulle ske, at regningen skal smøres ud på de øvrige EU-lande, så vil Danmark for det første arbejde for, at EU så reducerer sine budgetter. Og det skulle være muligt at gøre nogle steder. Men hvis alt går galt, så vil det danske nettobidrag være på cirka en milliard kroner, og her har vi været forudseende i regeringen. Der er sat en reserve på cirka 700 millioner kroner af på Finansloven til en eventuel stigning i vores EU-bidrag, så kommer der en regning, kan vi håndtere den,” sagde Karsten Lauritzen på mødet i Europaudvalget.