Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) mener ikke, at der er behov for at lovgive mod religiøse bønnekald endnu. Dansk Folkeparti mener, at regeringen svigter arbejdet med at begrænse islams udbredelse i Danmark
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bryder sig ikke om offentlige bønnekald, som dem der fandt sted, da Fredens Moske i Aarhus den 24. april kaldte til muslimsk fredagsbøn fra højtalere på en fodboldbane i Gellerupplanen.
Det lod Mattias Tesfaye forstå, da Dansk Folkeparti torsdag morgen havde kaldt ministeren i samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalget om religiøse bønnekald.
Ministeren fandt bønnekaldene i Aarhus både ”anmassende” og ”ikke rimelige”, og han sagde i samrådet, at han ikke ønsker et Danmark, “hvor man bliver afbrudt af muslimsk bøn, når man handler ind i Føtex om fredagen”.
Alligevel vil ministeren ikke være med til at forbyde offentlige bønnekald ved lov. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. I stedet mener han, at kommunerne selv skal finde løsninger. Selvom Tesfaye erkender, at kommunerne ikke har hjemmel til at forbyde bønnekald. Ud over den regulering, der ligger indenfor planloven og miljølovgivningen.
”Jeg synes ikke, at vi med et enkelt bønnekald fra en fodboldbane under coronanedlukningen har set et reelt problem af et omfang, der kræver, at Folketinget begynder at regulere ned i detaljen,” sagde Mattias Tesfaye på samrådet.
DF: Et svigt
Dansk Folkeparti mener, at ministeren og regeringen svigter ved ikke at ville lovgive. Morten Messerschmidt sagde direkte på samrådet, at regeringen med sit manglende initiativ ”skriver sig ind i historiebøgerne som den minister, der svigtede, da islam insisterede på at trænge endnu et ryk frem i Danmark”.
”Kønsopdelte svømmehaller, tørklæder på gaderne, minareter ved moskeerne – alt det er jo tabt – det er jo ministerens forgængere, som ikke har villet kæmpe der. Nu står vi så ved en ny udfordring, hvor historien taler til ministeren: Vil ministeren være den der sagde fra, eller den der bøjede sig. Og det er så i forhold til bønnekald. Og så vælger ministeren det sidste,” sagde Morten Messerschmidt.
Skaarup: Hvad skal der så til?
DFs retsordfører Peter Skaarup mener, at regeringen bør svare på, hvad der skal til, før den vil lovgive:
”Konklusionen på samrådet er, at kommunerne ikke har de redskaber, der er nødvendige. Hvis der kommer et muslimsk bønnekald i morgen i Gellerup, kan kommunen ikke gøre noget. Men vi kan ikke få at vide, hvornår regeringen vil lave et forbud. Det er ikke i orden. Regeringen og Socialdemokratiet må fortælle Folketinget, hvornår man er indstillet på at gøre noget,” sagde Peter Skaarup.
Tesfaye: Det kan være jeg tager fejl
Mattias Tesfaye understregede, at det kan blive nødvendigt med et forbud, før eller siden:
”Jeg er pinligt bevidst om, at hvis der i morgen indkaldes til bøn i Brøndby Strand, så har I (Dansk Folkeparti, red.) en god sag, og så bliver det sværere at indtage mit standpunkt. Derfor vil jeg heller ikke lukke døren for, at der er behov for lovgivning. For det kan meget vel være, at der bliver det. Jeg mener bare ikke, at vi er der endnu,” sagde udlændinge- og integrationsministeren.
“hvis der i morgen indkaldes til bøn i Brøndby Strand, så har I (Dansk Folkeparti, red.) en god sag”
Mattias Tesfaye på samråd
At kommuner ikke kan stille noget op, hvis en moské ønsker at indkalde til bøn, fik Dansk Folkeparti i Horsens dokumenteret, da partiet rejste et forslag for nylig om, at kommunalbestyrelsen skulle godkende det, hvis en religiøs forening vil foretage offentlige bønnekald. Her fik kommunen udarbejdet et juridisk notat, der konkluderede, at ikke er lovligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at det skal kræve en kommunal tilladelse at foretage bønnekald – og at en sådan tilladelse skal gives af kommunalbestyrelsen.
Læs mere her:
DF-forslag skudt ned: I følge jurister må et byråd ikke sige nej til bønnekald
