DF i Horsens gik mandag aften forgæves til byrådet med et forslag om, at offentlige bønnekald skal godkendes i byrådet. I følge en ekstern juridisk vurdering må et byråd nemlig ikke træffe beslutninger om bønnekald. Dybt problematisk, mener byrådsmedlem Michael Nedersøe (DF)
Hvis det står det til Dansk Folkeparti i Horsens, skal det godkendes i kommunalbestyrelsen, hvis en religiøs forening vil foretage offentlige bønnekald.
Men det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke foreløbig. Horsens Kommune har nemlig fået lavet en ekstern juridisk vurdering af DFs forslag, og juristernes konklusion er, at det ikke er lovligt for kommunalbestyrelsen at beslutte, at det skal kræve en kommunal tilladelse at foretage bønnekald – og at en sådan tilladelse skal gives af kommunalbestyrelsen.
Dansk Folkepartis medlem i Horsens byråd, Michael Nedersøe, forstår ikke den juridiske vurdering, som er lavet af advokatfirmaet Horten i Hellerup. Og han har ikke tænkt sig at stille sig tilfreds med den.
”Jeg har forbeholdt mig ret til at bringe vores forslag op i byrådet igen. Jeg synes det er dybt problematisk, at det her område åbenbart er ikke-regulerbart, så vi som byråd ikke kan træffe beslutninger om det,” siger Michael Nedersøe til ditOverblik.
Han har nu bedt Dansk Folkepartis fagkonsulenter give deres vurdering, og han har opfordret Horsens socialdemokratiske borgmester Peter Sørensen
til at henvende sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet for at høre deres vurdering. Borgmesteren oplyste mandag på byrådsmødet, at han har rettet henvendelse til ministeriet.
Vil undgå ny Aarhus-sag
Det er sagen fra Aarhus, hvor Fredens Moské lavede offentlige bønnekald via højtalere fra en sportsplads i Gellerupplanen, der har fået Dansk Folkeparti i Horsens til at stille forslaget om en byrådsgodkendelse. I Aarhus-sagen kom det frem, at politikerne ikke kendte til bønnekaldet, som gjaldede ud over Gellerupplanen fredag den 24. april. I stedet var bønnekaldet blevet godkendt af en kommunal medarbejder på et lavere niveau.
Michael Nedersøe mener ikke, at Horsens Kommune skal stå i en lignende situation. Derfor ville han og DF sikre sig, at en ansøgning om bønnekald skal op i byrådssalen, så borgerne kan se, hvem der stemmer ja eller nej. Som DF skrev i sit forslag:
“For at undgå, at lignende misforståelser skulle ske i Horsens vil Dansk Folkeparti gerne have drøftet sagen i Byrådet med henblik på en byrådsbeslutning. Dansk Folkeparti mener ikke, at der uden forudgående byrådsgodkendelse skal kunne gives tilladelse til bønnekald, hvor der bruges forstærket musik, talere, reklamer og lignende fra stadepladser, torve, veje, højtalervogne, private grunde og ud i det offentlige rum (fx fra privatejede fodboldbaner som er tilfældet i Aarhus),” skrev DF i forslaget, hvor DF gør klart, at man selv vil stemme nej til sådanne ansøgninger:
”I Danmark har vi religionsfrihed, men dette er ikke ensbetydende med, at vi har religionslighed (…) I Danmark er det kun kirkeklokkerne, der bør have ret til at indkalde til bøn,” lyder det
“I Danmark er det kun kirkeklokkerne, der bør have ret til at indkalde til bøn”
Men forslaget nåede slet ikke til behandling i byrådet mandag aften. På grund af det juridiske notat fra Horten Advokater, blev DF-forslaget pillet af dagsorden, allerede inden mødet gik i gang. Juristerne konkluderer nemlig, at det ikke er indenfor ”kommunens anliggender” at træffe beslutning om bønnekald. Derfor skal byrået “afvise forslaget fra dagsorden”, som der står i notatet.
Det juridiske notat om bønnekald: Juridisk vurdering
FAKTA: JURISTERNES VURDERING
Advokatfirmaet Horten slutter sit seks sider lange juridiske notat om “Kommunal behandling af regulering af bønnekald” med denne vurdering:
