Regeringen vil forskelsbehandle yngre og ældre med synshandicap

0
2002
Arkivfoto

Dansk Folkepartis handicap- og ældreordfører Karina Adsbøl kritiserer regeringen for at forskelsbehandle mennesker med synshandicap. I et nyt forsøg med ledsageordning får ældre med synshandicap færre timer til hjælp end yngre med synshandicap

Regeringen foreslår i et nyt forsøg med ledsageordning, at ældre med et synshandicap kun skal hjælpes halvt så meget som yngre med et synshandicap. Det skriver Jyllands-Posten.

Helt konkret foreslår regeringen, at ældre sy6nshandicappede kun skal kunne få hjælp syv timer om måneden, mens de yngre skal kunne få hjælp i 15 timer om måneden. Socialminister Astrid Krag (S) begrunder beslutningen med, at den økonomiske ramme ikke muliggjorde mere.

”Det er urimeligt!”

Serviceloven siger, at man kan tildeles 15 timers hjælp om måneden, hvis man er under 67 år. Dermed vil man ikke kunne få hjælp, hvis man er ældre end det. På finansloven for 2019 blev der afsat 80 millioner kroner, som nu er nedjusteret til 70 millioner.

På trods af, at personer over 67 år med dette forsøg nu også kan få hjælp, er Birgitte Borrebye Rasmussen ikke tilfreds. Hun er 85 år og næsten blind.

“Hvorfor i himlens navn skal vi ikke have de samme rettigheder som andre handicappede? Jeg synes, det er fuldstændig urimeligt. Hvorfor? Hvad er begrundelsen,” siger hun til Jyllands-Posten.

DF’er: Det giver ingen mening

Dansk Folkepartis handicap- og ældreordfører Karina Adsbøl er enig med 85-årige Birgitte Borrebye Rasmussen. Hun finder forskelsbehandlingen helt forkert.

”Man har ikke brug for mindre hjælp, fordi man er ældre. Det er alene regeringen, der har lagt op til det i modellen. Det har vi problematiseret”, siger hun til Jyllands-Posten og fortsætter:

”Ministeriet har bare svaret, at det har modtaget mine bemærkninger”.

Karina Adsbøl anerkender dog, at det vigtigste er at få forsøget i gang, så flere med synshandicap kan få den hjælp, som de har brug for.