Raceoptøjer i USA rammer de gamle medier

0
1772
Demonstration i Brooklyns Cadman Plaza Park i New York til minde om George Floyd. Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP

Amerikanerne søger i stadig højere grad deres informationer om raceopgøret via sociale medier, for de gamle mediers dækning bliver set som enøjet

Blandt traditionelle journalister hedder det, at der kun er plads til én skurk i en historie og tilsvarende kun én helt. Så i traditionel journalistik bliver George Floyd efter sin tragiske død til en helt og andre afroamerikanere bliver ligeledes løftet op. Omvendt bliver de overvejende hvide politistyrker – og hvide i det hele taget – tildelt skurkerollen.

Og stakkels dem, der skriver noget andet. Hos den magtfulde avis New York Times blev avisens debatredaktør James Bennet tvunget til at forlade sin post her i weekenden. Endda ikke for noget han selv skrev, men fordi han havde bragt et indlæg skrevet af en amerikansk senator, der mente, at synet af amerikansk militær burde være nok til skræmme de mange, der har deltaget i optøjerne over hele USA.

I stedet gik det udover redaktøren, hvis ellers imponerende karriere blev stoppet før tid. Samme skæbne fik chefredaktøren for den vigtigste avis i Philadelphia, og selv på den berømte avis Washington Post bliver kolleger, der stiller sig kritisk til de mange optøjer, mobbet.

The New York Times har fyret sin debatredaktør, efter at han valgte at trykke et indlæg fra den republikanske senator Tom Cotton. Foto: ANGELA WEISS / AFP

Hvis man følger mediernes dækning tilbage i tiden, ser man, at dækningen begyndte at blive enøjet, dengang to forskellige obduktioner af George Floyd blev fremlagt. Hans familie, der har startet retssager for at få erstatning, fremlagde deres egen rapport, hvorefter han uden tvivl var blevet kvalt af den hvide betjent Derek Chauvin og at der ikke var noget andet i vejen med ham.

Nøgternt set var den officielle obduktion mere detaljeret og indeholdt oplysninger om, at han i forvejen havde alvorlige helbredsproblemer. Samt at han inden sin arrestation havde taget fentanyl og metamfetamin. Den officielle rapport angav dødsårsag som kollaps – ikke så heroisk som at blive kvalt, men mere end rigeligt til anklagerne mod Derek Chauvin og hans tre kolleger.

Se mere på CBS NEWS: Two autopsies both find George Floyd died by homicide, but differ on some key details

Demonstranter i New York. Foto: REUTERS/Eduardo Munoz TPX IMAGES OF THE DAY

Sort vold

De gamle medier viser gerne billeder af store og for det meste fredelige demonstrationer. Det passer ind i deres fortælling om det berettigede i de store protester, mens medierne bruger relativt mindre tid på den vold fra afroamerikanere, der også er en del af historien. Et eksempel er Barack Obamas hjemby Chicago, der i forrige weekend oplevede den mest blodige weekend i nyere tid.

Mindst 92 blev såret af skud og hver tredje af dem døde. Mange i interne opgør – en stor del af både ofre og formodede gerningsmænd kommer ifølge lokale medier fra byens store afroamerikanske minoritet. Særligt en video fra byens ABC-tv-station har vakt opsigt.

Her er det en vred ung sort mand, der først slår en tilfældig forbipasserende ned på perronen på en undergrundsstation. Hans offer var hvid ligesom den næste: en hvid kvinde, som han slynger ind mod det tog, der holder og venter. Hun bliver liggende, mens den unge mand fortsætter.

Den slags videoer bliver i høj grad delt på de sociale medier under det nye hashtag #WeAreTheMediaNow. Det samme gør videoer, hvor ofrene er sorte, og dermed giver de nye medier et mere komplekst, om end voldsomt, billede af virkeligheden.

Sorte fængsler

En anden fortælling handler om politiets negative indstilling til afroamerikanske medborgere. Meget af det tager udgangspunkt i at 40 procent af de omkring 2,3 millioner fanger i USA’s fængsler har en afroamerikansk baggrund. Igen vælger amerikanere at tale om to konkurrerende grunde – enten at systemet konsekvens straffer ikke-hvide hårdere eller at der er flere kriminelle iblandt afroamerikanere.

Faktum er, at mange amerikanere bliver skudt af politiet, når betjente forsøger at arrestere nogen. Indtil fredag i sidste uge var årets dødstal på 429, der blev skudt og dræbt af politiet, herunder 88 med en afroamerikansk baggrund. Ser man på tallene for de senere år bliver op mod dobbelt så mange hvide dræbt sammenlignet med hvor mange afroamerikanere, der bliver dræbt.

Se statistik her: Number of people shot to death by the police in the United States from 2017 to 2020, by race

Uanset hvad, så er sorte amerikanere udsatte – en enkelt historie sætter dette i perspektiv. Den 77-årige tidligere betjent David Dorn blev sidste tirsdag dræbt, da han forsøgte at forhindre folk i at røve en pantelåner. Dorn var selv afroamerikaner, ligesom den unge mand, der søndag blev arresteret og tiltalt for at have myrdet Dorn og for en række andre forbrydelser.

Kilder: New York Times, Daily Wire, The Philadelphia Inquirer, dr.dk, ABC7 Chicago, statista.com.