Af Morten Dreyer (DF), formand for Dragørs By, Erhverv og Plan Udvalg
Medierne skyder selv i foden mange gange i sager om det kommunale område.
Ikke mindst i forbindelse med de spektakulære sager, som med mellemrum popper op. En kloak udledning eller når en Brønderslevsag brænder på, så ser man journalister stå uden for det lokale rådhus i regnvejr og i strid blæst og derefter ofte blive spist af med: “Ingen kommentarer” fra borgmesteren eller socialudvalgsformanden.
Et illustrativt eksempel har TV-programmet Operation X fra TV2 for nogle år siden. Her så man daværende borgmester Erik Fabrin nærmest i panik løb på trappen fra journalisten, som efterlyste en kommentar til en sag om kommunal betaling af små tre millioner årligt for et ophold for en borger. Hvor det efterfølgende har vist sig, at borgeren for år siden var flyttet væk fra socialpædagoger og allehånde aktiviseringsprojekter og flyttet til en selvvalgt lejlighed på Sømandshjemmet i Hvide Sande.
Fabrin svarede stakåndet og beklemt, at journalisten bare kunne sende en mail, og han så ville få en orientering. Svaret var lakonisk fra TV-manden: Vi har forgæves sendt mails gennem tre måneder, uden en reaktion.
Tænk om medierne anlagde en ny strategi.
Et byråd består af en række ligemænd, hvor hvert medlem har et kollektivt ansvar. Bliver et medlem opmærksom på en ulovlighed eller anden uregelmæssighed, så skal medlemmet reagere.
Det kan være at informere borgmester eller forvaltning. Eller ved selv at tage sagen op i byrådet, alt efter personlig vurdering og temperament.
Af praktiske årsager har byrådet valgt en borgmester og udvalgsformænd. Derved er der en direkte kontakt imellem det politiske og det forvaltningsmæssige.
Derved har pressen også personer, som kan kontaktes.
Hvis disse personer ikke ønsker at udtale sig om en given sag, er det fair.
De kan have en god personlig begrundelse.
Men medierne kan da bare ændre fokus.
Får man et: “Ingen kommentarer” eller en ubesvaret mail fra borgmesterens side, så spørger man da bare et andet medlem af byrådet. For eksempel oppositionens leder. Han kan sandsynligvis komme med nogle gode svar, da han via den udvidede aktindsigt kan få de samme informationer som borgmesteren. Dertil kan han have en kvalificeret mening om kommunens indsats på området. Både på det politiske, økonomiske og det administrative område.
Så i stedet for at stå ude i regnen og forsøge at overdøve blæsten, så kan journalisten sammen med byrådsmedlemmet i ro og mag optage et interview, alt imens de sidder i et varmt mødelokale på Rådhuset.
Hvis det på sigt erkendes blandt borgmestre, at en ubesvaret mail eller en manglende udtalelse vil medføre, at hans konkurrerende borgmesterkandidat får fuld taletid i landsdækkende medier, så vil det måske medføre, at en borgmester naturligt informerer borgerne om sagerne, også når de ikke er så rosenrøde, som åbningen af en ny svømmehal.
