KOMMENTAR: Plads for hver tanke der levende gror

0
1717
Biler i brand på Tagensvej i København. I alt 15 personer er anholdt efter uroligheder flere steder i København. Det meddeler Københavns Politi tidligt mandag morgen. Urolighederne brød ud søndag, efter at den kontroversielle partistifter Rasmus Paludan afholdt demonstration på Blågårds Plads. Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix

Bare du er mange nok, der er provokeret, må du åbenbart gerne ty til vold og ødelæggelse, skriver Nicolai Estrup, DF-formand i Randers, efter søndagens optøjer på Nørrebro

Af Nicolai Estrup, formand for Dansk Folkeparti i Randers Kommune, Vestergade 23 8990 Fårup
I går aftes, sang jeg som vanligt, godnatsang for min søn, vi synger fra som regel en af de mange fantastiske sange vi har i vore højskolesangbøger, i aftes sang vi “Danmark for folket”, i aftes fangede sidste vers mig især, ovenpå urolighederne på Nørrebro.

Et uddrag af verset lyder således:

Kamp imod dem, der vil storme og slå de friheds lyse skanser, som vort folk bygger på.

Plads for hver tanke, der levende gror,

det er vor stærke tone i det store verdenskor“.

Verset beskriver netop hvad vi kan i Danmark, hvad der er vores styrke! 

Vi har ret til at tale og tænke. Og vi skal for alt i verden slå hårdt ned, på de mennesker der prøver at begrænse denne ret. 

Rasmus Paludan er en provokatør, men det virkelige problem er alle de fanatiske tosser, der kaster brosten efter politiet, laver bål i gaden, og truer med død og ødelæggelse, fordi en provokatør sætter ild til en bog de mener står over alt andet, ja endda over Danmarks grundlov.

Det skræmmende ved dette her er, at de vil give Rasmus Paludan skylden for de ødelæggelser og den vold der blev begået. 

Det er åbenbart sådan vores samfund fungere i dag. 

Bare du er mange nok, der er provokeret, så må du gerne ty til vold og ødelæggelse, de uintegrerebare har åbenbart lov til at kaste med brosten, angribe politiet, sætte ild til alting, true med død og ødelæggelse uden at det får konsekvenser.

Det er en falliterklæring af dimensioner.