Dansk Folkepartis moder Pia Kjærsgaard fylder 75 år onsdag den 23. februar og ser tilbage på 38 år i dansk politiks allerøverste luftlag. Men hun er frisk som en havørn og fornemmer nye og spændende tider for DF under Morten Messerschmidts lederskab.
Af Philip H. Blüdnikow – artiklen har været bragt i Dansk Folkeblad
Pia Kjærsgaards kontor på Christiansborg er spækket med minder fra et langt liv som indpisker i dansk politik og familiemor ved siden af, men selv om fødselscertifikatet lige om lidt siger ”75” ud for alderen, er det ikke til at mærke på Dansk Folkepartis stifter, der som altid energisk kaster sig ind i den politiske debat. Måske er det netop derfor, at hun udtrykker sin store forbløffelse over at stå ved denne anseelige milepæl.
”Jeg bliver jo 75, og det er jeg nødt til at skrive mig bag øret, selv om det er så underligt at sige. Men når man siger 75, tror folk, at det er ældre mennesker med en hel masse skavanker, men det har jeg gudskelov ikke. Det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg føler mig faktisk som en halvtredsårig. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg fylder 75, men det er jo en ganske god fornemmelse,” siger hun med henvisning til sit gode helbred.
”Lad os håbe, at jeg kan føle sådan i mange år fremover.”
“Jeg kan slet ikke forstå, at jeg fylder 75, men det er jo en ganske god fornemmelse”
Fornyet optimisme
Pia mener, at hemmeligheden bag hendes ukuelige energi er et aktivt liv i orkanens øje på Christiansborg, som hun flere gange har erkendt er og bliver centrum for hendes liv. Samtidig har hun f.eks. i TV 2-dokumentaren Pia: – Jeg fortryder intet givet udtryk for, at den seneste tids turbulens omkring Dansk Folkeparti har tæret på hende, men med valget af Morten Messerschmidt til formand samt en medlemstilstrømning på mere end 2.500 nye medlemmer føler hun fornyet optimisme.
”Vi får ligesom en ny og frisk start med Morten Messerschmidt som formand. Det ved jeg, at Morten er i fuld gang med, og det bakker jeg ham 100% op i. Det synes jeg, at man skal gøre. Han blev gudskelov valgt med stort flertal på årsmødet. Det giver også energi, at vi har fået nye medlemmer. Jeg tror, at det er folk, der melder sig ind for det positive. Det giver mig masser af energi, at der er noget at kæmpe for.”
Pia Kjærsgaard og politik er to alen af samme stykke, men hun lever samtidig også et aktivt og nysgerrigt liv uden for Christiansborg med sin ægtemand Henrik. Det skorter i hvert fald ikke på aktiviteter for ægteparret, der plejer hus og have, mens de også holder sig aktive med cykelture. Samtidig er god mad vigtig for Pia, selv om det ikke er den højere kogekunst.
”Jeg er absolut ikke til grand cuisine – det lader jeg Morten Messerschmidt om,” siger hun og smiler skælmsk.
Apropos grand cuisine har Pia i erkendelse af sin trods alt fremskredne alder givet sig i kast med Hvid Januar – et nytårsløfte, som går ud på at give afkald på alkohol i hele januar måned.
Hun føler den positive effekt på sin krop, om end hun også må erkende, at afsavnet af alkohol ikke altid er lige let at acceptere.
”Nu har jeg holdt Hvid Januar for første gang i mit liv, men kors, hvor jeg savner et glas rødvin! Henrik er ligeglad: Han sidder og drikker øl til middagen, mens jeg sidder med et glas vand. Det er altså stærkt forstyrrende, men det må han jo om! Når man får en god middag, men skal sidde med en Coca-Cola Zero eller et glas vand, er det lidt tomt.”
Fødselsdagen fejres
Pia var i tvivl om, hvorvidt hun skulle fejre sin 75-års fødselsdag med den festivitas, som en halvrund fødselsdag ellers påberåber sig, partiets usikre situation taget i betragtning. Efter en drøftelse med kollegerne i DF fandt hun frem til, at dagen naturligvis skulle markeres med en behørig reception.
”Jeg har været lidt tilbageholdende, fordi partiet har været i en svær situation, men jeg har talt med sekretariatet og spurgt, om tiden var inde til at holde en fantastisk fest nede i Fællessalen, når jeg nu fylder 75, eller jeg skal vi holde det på et lavere niveau? Jeg var måske mest til sidstnævnte, fordi vi skulle have partiet op i gear, men så sagde de i munden på hinanden, at selvfølgelig skulle vi holde en fest. Vi trænger jo netop til at holde fest, så jeg lod mig overbevise – og jeg var nok ikke svær at overbevise,” siger hun med et glimt i øjet.
Ved siden af bordet står der en kurv med en bedårende hundehvalp i. Det er, det seneste skud på stammen i Pias efterhånden lange historie med de firbenede dyr, som hun næsten ikke kan klare sig uden. Sonja er allerede blevet en integreret del af Pia og Henriks hverdag, og det gav påmindelser om, da parret selv satte børn i verden, med alt hvad der dertil hører af besværligheder, udfordringer og kærlighed.
”Vi har været uden hund i et år, og det har været mærkeligt at gå tur uden hund. Sonja er vores sjette hund, og som barn havde jeg to, så hun er faktisk min ottende hund. Vil man have en ven i politik, så køb dig en hund. En hund er jo altid glad. Den logrer, når man kommer hjem, ellevild af glæde. Det er et dejligt, dejligt dyr, selv om vi har aviser over hele huset og babygitter på trappen og er oppe ved tretiden, hvor jeg står udenfor i slåbrok i bælgravende mørke og regn og siger ’Så tis dog!’”
Så det er ligesom i gamle dage, da I fik børn?
”Fuldstændig. Man burde få barselsorlov, når man får en hundehvalp.”
“Vil man have en ven i politik, så køb dig en hund”
DF skal ryste posen politisk
For at vende tilbage til den politiske arena ser Pia muligheden for at bruge det store momentum fra formandsskiftet og medlemstilstrømningen til at revitalisere DF’s politik.
Gennem de senere år er DF ofte blevet skudt i skoene, at partiet har ”sejret ad helvede til”. De andre partier i Folketinget har set skriften på væggen og har kuppet DF’s kritik af indvandringspolitikken, hvorefter der blev spurgt,
hvad DF så havde tilbage at byde på. Ifølge Pia er der dog rigeligt at tage fat, og den nye formand vil i hvert fald gøre sit til, at DF også fremover bliver en spiller i dansk politik.
”Nu skal vi have en helt masse praktisk og administrativt på plads. Det er klart, når der kommer en ny formand, men jeg mener også, at posen skal rystes i mange sammenhænge. Vi skal fremad, og Morten har en masse idéer. Han er utrolig kreativ og ekstremt arbejdsom. Han kan skrive en kronik med den ene hånd, mens han ordner noget med den anden. Jeg tror, at han vil blive en rigtig god formand for Dansk Folkeparti.”
Hvilke sager mener du, at Dansk Folkeparti skal sætte ind på?
”Jeg ville næsten sige, at vi skulle udvikle vores sager lidt mere. De traditionelle sager skal vi altid holde fast i, men jeg tænker også på klima- og familiepolitik. Der bliver spurgt efter familiepolitik mange steder – mere mor, far og barn. Det gør ondt, når man kommer ind en mørk vintermorgen og se en lille tut sidde på et bagagebærer og sove, når han eller hun skal i daginstitution. Man bør også være meget mere opmærksom på folkeskolen, som ikke er en skole for folket længere,” siger hun.
”Børnene forsvinder, fordi lærerne ikke magter opgaven, når familierne ikke er nok inde over og med i det daglige arbejde med at opdrage deres barn.
Vi skal have de gamle kerneværdier tilbage til folkeskolen: dannelse, morgensang, respekt. Det er frygteligt at læse, hvad der sker i folkeskolen; at elever truer lærere.”
Samtalen drejer sig nu tilbage mod den forestående fødselsdag. Da er det som om, at hendes politiske liv, store triumfer og trods alt også visse nederlag passerer revy for hendes øjne. Ingen havde troet, at hjemmehjælperen fra Gentofte skulle blive én af de mest markante skikkelser i dansk politik de seneste 40 år, men her er vi.
”Det er vildt. Det er godt nok vildt. Jeg fatter det ikke, men sådan er det,” siger hun og ryster på hovedet i forbavselse over al den tid, der er gået.
Pia Kjærsgaards fejres med en reception i Fællessalen på Christiansborg tirsdag den 22. februar kl. 14-16.
