Nye Borgerlige vil bruge 100 milliarder kroner på skattelettelser

0
10012
Nye Borgerliges finansordfører Lars Boje Mathiesen under 3. behandlingen af regeringens finanslovsforslag den 22. december. Fra Folketings-TV

Selskabsskatten, topskatten og registreringsafgiften skal væk, hvis det står til Nye Borgerlige, som vil spare op mod 100 mia. kroner årligt på finansloven. Dansk Folkeparti efterlyser plan for, hvor pengene skal komme fra. Økonom: Det vil øge uligheden markant

Nye Borgerlige er andet end stram udlændingepolitik. Partiet står også for en økonomisk politik, der vil gøre definitivt op med det velfærdssamfund, som danskerne kender. Står det til Nye Borgerlige skal der spares mindst 80 milliarder kroner på det offentlige udgifter. Ja, faktisk er partiet på vej med en opdateret udgave af sin økonomisk plan, som går endnu videre. Ifølge partiets finansordfører Lars Boje Mathiesen lægger partiet i sin nye plan op til at ville spare hele 100 mia. kroner, der skal bruges til skattelettelser.

”Vi ønsker at lave grundlæggende ændringer i samfundet,” siger Lars Boje Mathiesen til Berlingske.

Økonomer: Vil øge uligheden

Nye Borgerlige vil bl.a. fjerne selskabsskatten, topskatten og registreringsafgiften på biler. En lang række andre afgifter skal også fjernes, og skattesystemet skal kun bestå af en marginalskat på højst 40 procent og en rente- og udbytteskat på 25 procent.

Flere økonomer siger til Berlingske, at Nye Borgerliges økonomiske politik vil øge uligheden i samfundet, men i følge Lars Boje Mathiesen betyder det ikke, at de svageste bliver fattigere.

”Fordi uligheden stiger, at det ikke ensbetydende med, at det skader den svageste del af befolkningen. Hvis den bliver hævet samtidig, gør det jo ikke noget, at nogen, der i forvejen har det godt, får det endnu bedre,” siger han til Berlingske.

NB: Klassisk socialistisk fordrejning

På spørgsmålet om man ikke risikerer, at det danske velfærdssamfund udhules ved så drastiske nedskæringer, svarer Lars Boje Mathiesen:

”Nej, på ingen måde. Det er en klassisk socialistisk fordrejning af vores politik. Jeg vil gerne have, at man stopper med at sætte lighedstegn mellem øget offentligt forbrug og øget velfærd. Hvis det hang sådan sammen, burde vi have verdens bedste velfærd. Det har vi ikke. Det er, fordi politikerne bruger pengene forkert på en lang række ting, der ikke giver kernevelfærd,” siger han.

“Jeg vil gerne have, at man stopper med at sætte lighedstegn mellem øget offentligt forbrug og øget velfærd”

Lars Boje Mathiesen, finansordfører for Nye Borgerlige, til Berlingske
Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen i Folketingssalen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Ved 3. behandlingen af finansloven før jul, blev Lars Boje Mathiesen spurgt ind til finansieringen af Nye Borgerliges økonomiske politik. Her forklarede han, at Nye Borgerlige bl.a. vil finde pengene ved at spare på jobcentrene (12 mia.), Danmarks Radio (4 mia.), det danske EU-bidrag (20 mia.), u-landsbistanden (17 mia.), erhvervsstøtte (10 mia.) og alle udgifter til ikke-vestlig indvandring (ca. 32 mia.).

Han tilføjede senere, at der også kan spares på administrationen i mange kommuner. For eksempel kan Aarhus spare 220 mio. kroner årligt, hvis kommunen blev lige så effektivt drevet som Aalborg.

“Der er så mange fedtlag, der kan fjernes i det offentlige, uden at det går ud over kernevelfærden,” sagde Lars Boje Mathiesen

DF-ordfører: Hokus pokus-økonomi

Det var flere af DFs politikere, der spurgte ind til Nye Borgerliges plan. De var ikke imponerede af svarene:

”Man lader som om det bare er en ’walk in the park’ at finde de penge. Men 100.000 millioner kroner er altså mange penge. Jobcentrenes økonomi er for eksempel kun 12 mia. kr. Så er der langt op til 100 mia. At stå på Folketingets talerstol og sige, at man bare lige kan finde 100 mia. kroner. Det er ren hokus pokus,” sagde DFs finansordfører René Christensen, mens DFs erhvervsordfører Hans Kristian Skibby gjorde opmærksom på, at lukkes jobcentrene, skal opgaven med beskæftigelsesvejledning løftes af kommunerne.

DFs finansordfører Rene Christensen stiller spørgsmål til NB om deres økonomiske politik under 3. behandlingen af finansloven før jul. Fra Folketings-TV

René Christensen undrede sig samtidig over, at Nye Borgerlige ikke har stillet nogle ændringsforslag til finansloven, når nu partiet ønsker så massive besparelser. Til sammenligning har DF stillet op mod 40 egne eller fælles ændringsforslag.

Men dét er der en praktisk forklaring på, svarede Lars Boje Mathiesen.

”Vi kun har fire mandater, så vi ikke kunnet nå at fremstille økonomiske ændringsforslag med hele vores økonomiske politik til denne finanslov,” sagde han.

Thulesen Dahl: Kom med en plan, NB

Dét svar fik Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl på banen. Han mener, at det er i alles interesse, at Nye Borgerlige fremlægger en gennemregnet plan. Kristian Thulesen Dahl foreslår derfor, at NB fremlægger en plan til januar.

”For det er jo interessant at vide, ikke bare for os, der skal samarbejde med Nye Borgerlige, men for den danske befolkning, hvordan man skærer over 100 milliarder kroner af den offentlige sektor, uden at det på nogen måde går ud over kernevelfærd. Det vil vi da meget gerne høre, hvordan man gør,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

DF-formanden tror ikke selv på, at så store besparelser kan gennemføres, uden at det vil ramme kernevelfærdsområder

”Jeg tror godt, at man kan lave et samfund, hvor det offentlige bruger over 100 mia. kr. mindre hvert år. Men det er nok et andet samfund, end det vi har i dag, og det er nok også et andet samfund end det, danskerne ønsker sig,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl opfordrer NB til at fremlægge finansieringen af deres økonomiske plan. Fra Folketings-TV

Økonomer: Vil gå ud over de svageste

Ifølge de økonomer som Berlingske har talt med, kan NBs økonomiske plan ikke undgå at ramme samfundets svageste.

“Velfærd er mange ting i en økonomhjerne. Taler vi om velfærd som vores samlede danske velstand, vil den med ret stor sandsynlig stige. Taler vi derimod om velfærd ud fra, hvordan vi tager os af de svageste i samfundet, er det oplagt, at planen vil forringe velfærden og vil forøge uligheden markant i samfundet,” siger Jens Hauch, cheføkonom i tænketanken Kraka.

Samme budskab kommer fra skatteekspert og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen:

”Dels vil forsimplingen til en skatteprocent på under 40 give dem med de højest indkomster gevaldige skattelettelser, og samtidig må det forventes at ramme dem med de laveste indkomster, da en ikke uvæsentlig del af omfordelingen foregår via offentlige velfærdssystemer, der i overvejende grad tildeles folk med lavere indkomster,” siger professoren til Berlingske.

Artiklen i Berlingske kan læses her

Læs også:

Messerschmidt om Nye Borgerliges økonomiske politik: “Det er en gavebod for whiskybæltet”

Messerschmidt: Nye Borgerliges udlændingepolitik er et bluffnummer