Ny viden: Coronavirus er sandsynligvis en blodsygdom

0
2114
ygehuspersonale i det nye testcenter i telte på Aalborg Kaserne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Omkring hver tredje, der dør med coronavirus og som bliver obduceret, viser at være død af problemer med blodpropper. Læger verden over formoder nu, at den kinesiske syge ikke er en lungesygdom

Den nye forståelse af sygdommen har udviklet sig hen over april måned, hvor mange læger begyndte at undre sig over at nok optræder smitten i første omgang i svælg og næse, men så dukker den op i blodstrømmen. Tilbage i begyndelsen af april skrev Kaiser Health News, der er et nyhedsbrev for det store sundhedsselskab Kaiser Permanente, at corona patienter ikke bare blev ramt i lungerne. Også en række uforklarlige problemer med hjertet havde vist sig, hed det i nyhedsbrevet.

Siden har en oversigt over obduktioner verden over bekræftet det billede. Faktisk døde mellem 30 og 40 procent direkte af hjertestop eller blodpropper. Teknisk taler lægerne om mikro- og makroembolier – altså om små og noget større blodpropper og det er også dem, der typisk rammer lungerne.

For de mindste af blodpropperne sætter i blodårerne – vener og arterier – i lungerne. Dels kan der så nemmere opstå alvorlig betændelse i lungerne, dels kommer hjertet på uventet overarbejde med at pumpe blodet igennem de tilstoppede lunger. Også blodpropper ude i arme og ben støder til og det samme formodes for nyrerne.

Fælles forskning

Så mens hele verden kæmpede for at sikre nok respiratorer – af god nok kvalitet – så er der en langt mere simpel løsning på receptblokken. Allerede i midten af april begyndte Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, der samler mere end 550 danske eksperter, at ændre deres retningslinjer for behandlingen. Blandt andet opfordrer man ud fra amerikanske erfaringer at fordoble mængden af blodfortyndende medicin.

I det hele taget er der et stort internationalt samarbejde om denne sygdom. En af de læger, der tidligt begyndte at se dette som en blodsygdom i stedet for en lungesygdom, var belgiske Geert Meyfroidt. Nu erkender han, at man først ikke troede på, hvad man så.

”Nej, det havde vi først slet ikke regnet med,” siger han og fortsætter:

”Ved obduktionerne ser vi dels ofte hvad der er en viral lungebetændelse. Men samtidig er der også små blodpropper, der er blevet betændte, netop i lungerne. Og derfor belaster det den højre side af vores hjerte, der skal sende blodet gennem lungerne, i høj grad.”

Man er her i høj grad afhængig af obduktioner for at forstå den kinesiske syge, fordi de hårdest ramte patienter ofte er så syge, at de ikke kan tåle at man undersøger dem til bunds. Det danske Sundhedspolitisk Tidsskrift bemærker, at i Danmark er opmærksomheden lige nu især omkring øget forekomst af almindelige blodpropper i lunger og hjerte, mens små blodpropper i blodkar kan kræve mere kompliceret udredning som typisk ikke egner sig til intensiv terapi – og slet ikke for isolerede smittefarlige patienter.

”Jeg kunne godt frygte, at vi måske overser subkliniske tilfælde, som så viser sig langt senere under sygdomsforløbet eller efter overstået COVID-19 sygdom i form af for eksempel ændret adfærd eller kredsløbsfunktion,” siger overlæge Kenneth Jensen fra Næstved til tidsskriftet.

Kilder: Kaiser News, VRT-Radio, andre åbne kilder samt Sundhedspolitisk Tidsskrift, der her har flere interviews om emnet:

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/3351-intensivlaeger-advarer-covid-19-patienter-far-blodpropper-i-organerne.html