Migranter fylder op på corona-afsnit

0
4830
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Migranter med ikke-vestlig baggrund udgør 18 procent af alle coronasmittede i Danmark. Det er dobbelt så meget som deres andel af befolkningen.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser at migranter og deres børn i mere end dobbelt så høj en grad som etniske danskere lægger beslag på kapacitet i sundhedsvæsenet. Migranternes problemer er samtidig en af grundene til at hovedstadsområdet stadig er hårdt ramt sammenlignet med resten af landet.

Dykker man ned i tallene, er der store forskelle. Ganske som i Sverige fylder somaliere, tyrkere og iraker meget i statistikken og på hospitalerne. Omvendt er der foreløbig ikke mange smittede blandt de op mod 40.000 migranter fra Syrien, der fortsat er i landet.

En af de oplagte forklaringer kan her være, at de fortsat bor spredt ud over landet. De andre ramte grupper koncentrerer sig om de større byer, herunder København.

Problem på Vestegnen

Det afspejler tallene fra Statens Serum Institut, for der er også store geografiske forskelle på, hvor i Danmark de smittede migranter og efterkommere bor.

”Vores tal viser, at den geografiske fordeling af ikkevestlige personer med COVID-19 er centreret om Københavnsområdet, og især vestegnskommunerne”, siger Susan Cowan fra Statens Serum Institut. Hun afviser dog at komme med en forklaring på dette fænomen:

”Man kan ikke sige, hvad årsagen er til, at forekomsten af COVID-19 er højere blandt ikke vestlige indvandre og deres efterkommere. Måske kan det spille en rolle, at der blandt nogle grupper af indvandrere og efterkommere bor flere på adressen end gennemsnittet. Og det betyder formentlig også noget for smittespredningen, hvis særlige befolkningsgrupper er samlet i enkelte kommuner”, slutter Susan Cowan.

Hendes kolleger fra Sverige har været mere direkte i deres analyse. De siger lige ud, at migranternes livsstil og dårlige helbred spiller en afgørende rolle.