Muslimske kvinder opvokset i Danmark ønsker flere religiøse særhensyn

0
7178
Kvindelige muslimer har større ønske om religiøse særhensyn i det offentlige end mandlige muslimer. Her en gruppe muslimske kvinder ved det såkaldte Ashura-sørgeoptog på Nørrebro i september 2019.

Ny medborgerskabsundersøgelse viser, at muslimer opvokset i Danmark har større ønske om religiøse særhensyn end muslimer, der er kommet hertil senere

Ønsker om religiøse særhensyn fylder mere hos muslimer, der er født i Danmark eller kommet hertil meget tidligt, end hos muslimer, der er kommet hertil, efter de var fyldt 12 år.

Det viser Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelsen 2021, som er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere og efterkommere.

I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om deres holdning til disse tre religiøse særhensyn:

  • Offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden
  • Offentlige institutioner skal acceptere forskellige religiøse spiseregler i madordninger
  • Arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen religiøs overbevisning, uden konsekvenser for dem

Svarene viser, at især muslimske kvinder, der er opvokset i Danmark, ønsker at der tages mere hensyn til deres religion:

  • 6 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), der er født og opvokset i Danmark, mener, at offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden. Det er dobbelt så mange som for den samme gruppe af kvinder med oprindelse i de øvrige ikke vestlige lande og tre gange så mange som kvinder med dansk oprindelse.
Illustration: Medborgerskabsundersøgelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet
  • 8 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT, der er født og opvokset i Danmark, mener, at offentlige institutioner skal acceptere forskellige religiøse spiseregler i madordninger. Det samme gælder for ca. 6 ud af 10 kvinder, der er kommet til Danmark, senere end 12 års-alderen.
Illustration: Medborgerskabsundersøgelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet
  • 4 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT, der er født og opvokset i Danmark, mener, at arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen religiøs overbevisning, uden det har konsekvenser for dem. Det samme gælder for ca. 3 ud af 10 kvinder med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande, der er født og opvokset i Danmark, og for ca. 2 ud af 10 kvinder med dansk oprindelse.
Illustration fra Medborgerskabsundersøgelsen

Kvinder beder mere end mænd

Undersøgelsen viser dog samtidig, at muslimer, der er opvokset i Danmark, i mindre religiøst praktiserende end muslimer, der er kommet senere. 54 procent af de kvinder, der kom til Danmark efter 12-årsalderen, siger således, at de praktiserer deres religion i det daglige. Blandt kvinder født eller opvokset i Danmark er tallet 40 procent.

Ikke overraskende deltager muslimske mænd oftere i religiøse ceremonier. Til gengæld er kvinderne mere religiøse i dagligdagen, skal man tro undersøgelsen:

25 procent af muslimske mænd, der er opvokset i Danmark, siger således, at de deltager i religiøse ceremonier mindst én gang om måneden. Det gør 7 procent af kvinderne i samme gruppe. For samme gruppe gælder, at 31 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne beder mindst én gang om ugen.

4693 personer har deltaget i undersøgelsen. Den kan læses her

Læs også:

Indvandrere fra Mellemøsten: ”Min datter må ikke have sex før ægteskabet”

Muslimske indvandrere vil have kønsopdelt svømning