Ny medborgerskabsundersøgelse viser, at muslimer opvokset i Danmark har større ønske om religiøse særhensyn end muslimer, der er kommet hertil senere
Ønsker om religiøse særhensyn fylder mere hos muslimer, der er født i Danmark eller kommet hertil meget tidligt, end hos muslimer, der er kommet hertil, efter de var fyldt 12 år.
Det viser Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelsen 2021, som er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere og efterkommere.
I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om deres holdning til disse tre religiøse særhensyn:
- Offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden
- Offentlige institutioner skal acceptere forskellige religiøse spiseregler i madordninger
- Arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen religiøs overbevisning, uden konsekvenser for dem
Svarene viser, at især muslimske kvinder, der er opvokset i Danmark, ønsker at der tages mere hensyn til deres religion:
- 6 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet), der er født og opvokset i Danmark, mener, at offentligt ansatte skal have lov til at bede i arbejdstiden. Det er dobbelt så mange som for den samme gruppe af kvinder med oprindelse i de øvrige ikke vestlige lande og tre gange så mange som kvinder med dansk oprindelse.
- 8 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT, der er født og opvokset i Danmark, mener, at offentlige institutioner skal acceptere forskellige religiøse spiseregler i madordninger. Det samme gælder for ca. 6 ud af 10 kvinder, der er kommet til Danmark, senere end 12 års-alderen.
- 4 ud af 10 kvinder med oprindelse i MENAPT, der er født og opvokset i Danmark, mener, at arbejdsløse skal kunne afvise et jobtilbud ud fra egen religiøs overbevisning, uden det har konsekvenser for dem. Det samme gælder for ca. 3 ud af 10 kvinder med oprindelse i øvrige ikke-vestlige lande, der er født og opvokset i Danmark, og for ca. 2 ud af 10 kvinder med dansk oprindelse.
Kvinder beder mere end mænd
Undersøgelsen viser dog samtidig, at muslimer, der er opvokset i Danmark, i mindre religiøst praktiserende end muslimer, der er kommet senere. 54 procent af de kvinder, der kom til Danmark efter 12-årsalderen, siger således, at de praktiserer deres religion i det daglige. Blandt kvinder født eller opvokset i Danmark er tallet 40 procent.
Ikke overraskende deltager muslimske mænd oftere i religiøse ceremonier. Til gengæld er kvinderne mere religiøse i dagligdagen, skal man tro undersøgelsen:
25 procent af muslimske mænd, der er opvokset i Danmark, siger således, at de deltager i religiøse ceremonier mindst én gang om måneden. Det gør 7 procent af kvinderne i samme gruppe. For samme gruppe gælder, at 31 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne beder mindst én gang om ugen.
4693 personer har deltaget i undersøgelsen. Den kan læses her
Læs også:
Indvandrere fra Mellemøsten: ”Min datter må ikke have sex før ægteskabet”
