Minister vil endnu ikke sige ja til at afskaffe håndtrykskrav

0
442
Håndtrykket er blevet en obligatorisk del af den ceremoni, som følger med at få statsborgerskab.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil ud og se, hvordan håndtrykket ved statsborgerskab bliver praktiseret i kommunerne, før han vil tage stilling til, om det skal afskaffes, skriver han i et svar til Folketingets indfødsretsudvalg

Regeringens støttepartier vil af med kravet om håndtryk, når der uddeles statsborgerskaber, men udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil ikke her og nu tage stilling til, om han vil afskaffe håndtrykket.

Det skriver han i et svar til Folketingets indfødsretsudvalg.

Håndtrykket blev indført på initiativ fra Dansk Folkeparti, da den nye indfødsretslov blev vedtaget i efteråret 2018. Dengang stemte Socialdemokratiet hverken for eller imod, selv om partiet i første omgang var tilhænger af håndtrykskravet.

Men nu meddeler Mattias Tesfaye, at han vil se, hvordan håndtrykket virker i praksis, før han vil tage stilling til, om det skal afskaffes:

“Jeg vil nu give de nye grundlovsceremonier – herunder kravet om håndtryk – en chance for at virke, så vi kan drage os nogle nyttige praktiske erfaringer at basere overvejelserne på. Jeg har i den forbindelse til hensigt selv at tage ud og overvære nogle grundlovsceremonier i kommunerne og ved selvsyn konstatere, hvordan ceremonierne fungerer i praksis. I den forbindelse vil jeg også kunne tale med borgmestre og deltagere i grundlovsceremonierne om deres oplevelser med ceremonierne og også deres syn på kravet om håndtryk,” skriver Mattias Tesfaye.

Det er Enhedslistens Peter Hvelplund, der har stillet ministeren spørgsmål om håndtrykket.

Forslag fra Dansk Folkeparti

Kravet om at nye statsborgere skal give hånd til borgmesteren, når de modtager deres statsborgerskab ved en ceremoni på rådhuset, blev bragt op under de afsluttende forhandlinger i juni 2018 om den nye indfødsretslov. Det var Dansk Folkepartis daværende udlændingeordfører Martin Henriksen, der bragte forslaget op i forhandlingerne med de øvrige borgerlige partier og Socialdemokratiet.

”Man vil kunne finde de mest hardcore islamister, som vil kunne opfylde alle formelle krav til et statsborgerskab, men som vil nægte at give hånd. De skal ikke kunne få statsborgerskab,” forklarede Martin Henriksen til ditOverblik.

S skiftede holdning

De andre partier “kunne godt se pointen”, men de ville først tænke over spørgsmålet. Senere erklærede alle partier sig dog enige i, at man skal trykke borgmesteren i hånden, hvis man skal have et dansk statsborgerskab. Også Socialdemokratiet, hvis daværende indfødsretsordfører Astrid Krag skrev sådan her i en mail til ditOverblik:

“Når en kvindelig borgmester ved den officielle, lokale statsborgerskabsceremoni stikker hånden frem og ønsker tillykke med statsborgerskabet, så er det helt på sin plads at forvente, at den nye statsborger giver et håndtryk retur. Man har netop skrevet under på en erklæring om, at man respekterer det danske demokrati og grundlæggende danske værdier, og det indbefatter altså også ligestilling mellem kønnene og at kvinder kan være borgmestre på lige fod med mænd”.

“Når en kvindelig borgmester ved den officielle, lokale statsborgerskabsceremoni stikker hånden frem og ønsker tillykke med statsborgerskabet, så er det helt på sin plads at forvente, at den nye statsborger giver et håndtryk retur”

Astrid Krag, dav. indfødsretsordfører (S), i august 2018 til ditOverblik.dk

Kravet udløste dog kritik fra flere socialdemokratiske borgmestre, der truede med at boykotte håndtrykket, og da den nye indfødsretsloven skulle vedtages i Folketinget, undlod Socialdemokratiet at stemme.

Læs også: Muslimske kvinder ville ikke give hånd til norsk kronprins