
Dansk Folkepartis nyeste folketingsmedlem, Mette Thiesen, bliver blandt andet socialordfører, familieordfører – og ordfører for ytringsfrihed
Dansk Folkepartis nyeste medlem af folketingsgruppen, Mette Thiesen, har på et gruppemøde fået tildelt fem politiske ordførerskaber.
Mette Thiesen, der efter en periode som løsgænger har meldt sig ind i Dansk Folkeparti, bliver DFs nye socialordfører, sundhedsordfører, familieordfører, handicapordfører og ytringsfrihedsordfører.
Social- og handicapområdet overtager Mette Thiesen fra Pia Kjærsgaard, der dog fortsætter som ældreordfører.
Samtidig er det besluttet, at partiformand Morten Messerschmidt overtager klimaordførerposten fra Nick Zimmermann, der har ni andre ordførerskaber.
Mette Thiesen glæder sig til komme i gang med arbejdet for DF:
“Det er en fantastisk følelse at være medlem af Dansk Folkeparti og jeg er blevet taget helt enormt godt imod – både af gruppen og af baglandet. Det betyder helt utrolig meget. Nu smøger jeg ærmerne op og går i gang med arbejdet. Vi har et rigtig stærkt hold som jeg glæder mig helt utroligt meget til at arbejde sammen med – for Danmark og for danskerne,” siger Mette Thiesen.
“Det er en fantastisk følelse at være medlem af Dansk Folkeparti og jeg er blevet taget helt enormt godt imod”
Mette Thiesen, MF, Dansk Folkeparti
Med ændringerne ser listen over DFs ordførerskaber sådan ud:
Alex Ahrendtsen
- Børneordfører
- EU-ordfører
- Europarådsordfører
- Forskningsordfører
- Forsvarsordfører
- Færøerneordfører
- Grønlandsordfører
- Gymnasieordfører
Mikkel Bjørn
- Indfødsretsordfører
- Kirkeordfører
- Kongehusordfører
- Kulturordfører
- Ligestillingsordfører
- Medieordfører
- Ordfører vedr. det danske mindretal
- Ordfører vedr. det tyske mindretal
- Ordfører vedr. nordisk samarbejde
Mette Thiesen
- Socialordfører
- Sundhedsordfører
- Familieordfører
- Ytringsfrihedsordfører
- Handicapordfører
Morten Messerschmidt
- Politisk ordfører
- Klimaordfører
Nick Zimmermann
- Beskæftigelsesordfører
- Boligordfører
- Erhvervsordfører
- Erhvervsuddannelsesordfører
- Kommunalordfører
- Miljøordfører
- Transportordfører
- Uddannelsesordfører
- Undervisningsordfører
Peter Kofod
- Finansordfører
- Fiskeriordfører
- Landbrugsordfører
- Retsordfører
- Skatteordfører
Pia Kjærsgaard
- Dyrevelfærdsordfører
- Idrætsordfører
- Integrationsordfører
- Udlændingeordfører
- Værdiordfører
- Ældreordfører