Folketinget skal stemme om at udskyde store bededags-afskaffelse

0
3027
Otte oppositionspartier står bag et forslag om at udskyde afskaffelsen af store bededag til efter valget. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

Oppositionen fremsætter fælles forslag om at udskyde afskaffelsen af store bededag til efter næste folketingsvalg

Afskaffelsen af store bededag skal udskydes til efter næste valg. Det foreslår otte oppositionspartier nu i et ændringsforslag til regeringens lovforslag om store bededag, der skal til afstemning i Folketinget.

“Med oppositionens forslag får vælgerne mulighed til at tage stilling til afskaffelsen af helligdagen. Regeringens beslutning om at afskaffe store bededag er kommet som en tyv om natten og mødt af stor folkelig og parlamentarisk modstand. Der har allerede været samlet over 50.000 underskrifter til et borgerforslag, der omhandler en fastholdelse af store bededag,” skriver SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet siger i en fælles pressemeddelelse.

Griber ind i den danske model

De otte partier kritiserer, at regeringens beslutning griber ind i hjertet af den danske model for forhandling mellem arbejdsmarkedets parter.

“Mere end 400.000 danskere støtter fagbevægelsens underskriftsindsamling og dermed ønsket om fastholdelse af store bededag. Med regeringens dumstædige insisteren kan et ellers velorganiseret arbejdsmarked og igangværende overenskomstforhandlinger ende i konflikt på et vilkårligt grundlag,” skriver de.

“Med regeringens dumstædige insisteren kan et ellers velorganiseret arbejdsmarked og igangværende overenskomstforhandlinger ende i konflikt”

Afskaffelsen af store bededag, der har været en helligdag i Danmark siden 1686, er den første helligdagsreform i Danmark siden 1770 og bliver i så fald gennemført med et meget snævert flertal i Folketinget. Afskaffelsen af store bededag kommer alene til at vedrøre Danmark, idet helligdagen fortsætter uantastet i Grønland og på Færøerne.  Der er således tale om en helt særlig situation, som tilsiger, at beslutningen først bør gennemføres efter et folketingsvalg, såfremt flertallet bag beslutningen til den tid fortsat måtte være intakt,” skriver de otte partier.

Ændringsforslaget kan læses her