Af Cheanne Nielsen, suppleant i Borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti
Tænk, at noget så harmløst som en omlægning af en busrute kan spærre ældre
mennesker inde i flere måneder, fordi der er byggerod eller for lang vej ned til det nye
busstoppested. Tænk, at kold og kynisk byplanlægning kan tvangsflytte ældre mennesker
og rive dem ud af deres vante rammer gennem årtier. Tænk, hvis flertallet på
Christiansborg bare havde stemt for Dansk Folkepartis forslag om en ældrelov. Hvor ville
den nære fremtid dog bare se helt anderledes ud.
Idag slås vi stadig i utallige byrådssale om, hvorvidt der skal være en reserve til byggeri af plejehjem eller til flygtningeboliger. Om hvor meget personale, der skal være om natten til at passe på de mennesker, der bragte os ind i den verden, som nu svigter dem massivt på en række områder. Men mig bekendt er det stadig Dansk Folkeparti, der står op for dem, der bliver sparket, når de ligger ned.
Kan vi ikke få en ældrelov lige nu, hvad så med en ældreklausul i alle fine og forkromede
planer, der friholder vores ældre fra groteske ændringer i hverdagen? Så ville kommunerne huske at tilbyde gangbesværede særkørsel til og fra hjemmet, når man flytter et busstoppested. Og boligforeninger med ældreboliger ville ikke nonchalant og grådigt kunne skifte ældre beboere gennem årtier ud med børnefamilier og studerende, der, modsat ældre, fint kan tåle at flytte ind et andet sted. Boligorganisationer kan frit bruge ghettoplanen som undskyldning for profit og ældreboliger som valuta.
Hvor langt ned på slidte og grædende knæ skal ældre mennesker? Der er jo hverken grund til knæfald eller bifald, når det kommer til politiske beslutninger om, at kommunekassen fores ved at inddrage ældreboliger, så huslejen kan stige og man kan snige sig hen over
ghettoprocenterne. End ikke i ghettolovens navn. Når gravemaskinerne går igang, som de
jo desværre hyppigt gør i Danmark nu, er det igen Dansk Folkeparti, der må smide grus i
det politiske maskineri, fordi ingen andre lader til at opdage, at ældre menneskers mobilitet
forsvinder, når et stabilt fortov skiftes ud med vakkelvorne brædder og knoldede
jordbunker, fordi ”byen skal vækste”.
Man burde da også kigge på omsorgseffekten, når nu man i forvejen er så forhippet på at kigge på de tre bundlinjer. Regeringen har så ofte talt om, at man aldrig må ”lægge regningen i børneværelset”. De mener ikke, at det er de næste generationer, der skal betale for noget som helst. Nej, men det bør de generationer før os så sandelig heller ikke. Så lad os da få en ældreklausul ind i politiske aftaler.
