Kristian Thulesen Dahl: Islamisters trusler kan ikke stoppe DFs kamp for ytringsfrihed

0
2277
Kristian Thuesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl kalder islamisters dødstrusler mod Pia Kjærsgaard for helt uacceptable. Men DF fortsætter kampen for ytringsfrihed, fastslår han

Formørkede islamister kommer ikke til at lukke munden på Dansk Folkeparti. Det fastslår Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl i en kommentar på Facebook til de dødstrusler, som islamister har fremsat mod DFs værdiordfører og stifter Pia Kjærsgaard, fordi hun har delt et billede af Kurt Westergaards Muhammed-tegning på sin Facebookside.

Pia Kjærsgaard bringer billedet sammen med et budskab om, at Muhammed-tegningerne bør være pensum i folkeskolen. Opslaget har udløst en storm af reaktioner, herunder trusler på engelsk, fransk og arabisk fra islamister. De truer bl.a. med at komme og skære hovedet af Pia Kjærsgaard.

“Så kender de DF meget dårligt”

Kristian Thulesen Dahl kalder truslerne groteske og helt uacceptable:

“Det er fuldstændig grotesk og helt uacceptabelt, at Pia Kjærsgaard nu igen trues på livet af formørkede islamister, fordi hun har lagt et billede af en muhammedtegning på Facebook,” skriver han på sin Facebookside.

“Det er fuldstændig grotesk og helt uacceptabelt, at Pia Kjærsgaard nu igen trues på livet af formørkede islamister”

Kristian Thulesen Dahl, DF-formand, på Facebook

Islamisterne får dog ikke held til at lukke munden på hverken Pia Kjærsgaard eller Dansk Folkeparti, fastslår han:

“Hvis de tror, at det kan få os til at dukke os og tie stille, så kender de DF meget dårligt! Det kommer aldrig til at ske! 💪 DF kæmper videre for Danmark og for ytringsfriheden!,” skriver Kristian Thulesen Dahl.

Læs også:

Pia Kjærsgaard trues på livet af islamister efter Muhammed-tegning