Kristian Thulesen Dahl: Her er otte vigtige DF-mål for Danmark

0
2061
Kristian Thulesen Dahl taler på DFs årsmøde i Odense. Foto: Carsten Lundager

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl slog et slag for kernefamilien, tryghed og selvstændigt Danmark i sin tale på DFs jubilæumsårsmøde

Kernefamilien skal styrkes, Danmark skal være tryggere og EUs indflydelse skal stækkes.

Det var nogle af budskaberne, da Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl lørdag formiddag holdt sin årsmødetale på Odeon i Odense.

Her oplistede han disse otte mål for Danmark, som DF kæmper for:

1. Vi skal værdsætte den gode gamle kernefamilie med mor, far og børn.
2. Det skal være trygt og sikkert at være ung og vokse op i Danmark.
3. Vi skal have et retssamfund, med et synligt politi og straffe, der afskrækker.
4. Man skal kunne uddanne sig og arbejde, skabe et godt liv i HELE Danmark.
5. Hvor man trygt kan blive gammel.
6. Hvor vi sikrer vores værdier. Vores kultur der bygger på den kristne arv.
7. Et selvstændigt land hvor danskerne bestemmer. Ikke bureaukrater i Bruxelles.
8. Hvor vi som noget selvfølgeligt tager hånd om miljøet og klimaet.

Kristian Thulesen Dahl taler på DFs årsmøde i Odense. Foto: Carsten Lundager

At DF vil styrke kernefamilien, handler ikke om, at DF ikke respekterer andre levemåder, understregede Kristian Thulesen Dahl. Men det er familien med far, mor og børn, der er den “fundamentale byggesten” under det danske samfund, sagde han.

“Derfor skal vi også gøre, hvad vi kan, for at skabe de bedste rammer for familien. Vi skal give familierne mere frihed til selv at bestemme, hvordan de vil indrette deres tilværelse. Så der er tid og plads til netop at være familie. Det skal simpelthen være lettere for de nye børnefamilier at få hverdagen til at hænge sammen,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

“Det skal simpelthen være lettere for de nye børnefamilier at få hverdagen til at hænge sammen”

Kristian Thulesen Dahl i sin årsmødetale
Foto: Carsten Lundager

Står det til DF, skal familierne derfor have mulighed for selv at passe deres små børn:

“Vi vil gøre det til en reel mulighed, at man kan passe de små selv. Men i dag er det hovedsageligt kun en mulighed, hvis den ene forældre har et meget vellønnet job. Ved at tilbyde et tilskud på dagpengeniveau til den ene forældre, der passer de små hjemme, vil vi sikre, at det er en reel mulighed for alle. De bedste rammer for børnefamilien betyder også, at det er forældrene, der skal bestemme, hvordan barselsperioden skal fordeles mellem far og mor. Det skal hverken Christiansborg eller EU blande sig i,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

Kristian Thulesen Dahl aarsmoedetale 2020

Kristian Thulesen Dahl på vej mod talerstolen. Foto: Carsten Lundager