Det ville være unødigt provokerende, hvis moskeer begynder at udsende bønnekald i Danmark, mener professor emeritus og islamekspert Mehdi Mozaffari. Bønnekaldet vil skade muslimer socialt i Danmark, skriver han i en kronik i Kristeligt Dagblad
Det muslimske bønnekald, kendt som “azan”, er ikke bare en uskyldig påmindelse om, at nu skal der bedes. Det fastslår professor emeritus Mehdi Mozaffari, der er islamekspert, i en kronik i Kristeligt Dagblad.
Mehdi Mozaffari gennemgår bønnekaldet, og han mener, at indholdet nærmer sig hate speech. Budskabet er nemlig, at den muslimske gud er den eneste rigtige og de andres guder er forkert:
“Jeg mener, at det muslimske krav om udbredelsen af “azan” i det offentlige rum ikke bare er problematisk, det vil også skade muslimernes sociale position i samfundet. Det er problematisk, for man kan ikke råbe op fem gange i døgnet, ovenikøbet på arabisk, i hovedet på folk (muslimer og ikke-muslimer) med, at deres Gud er nul, min Gud er den rigtige, den største og den eneste, og samtidig opfatte sig selv som offer for manglende religionsfrihed. Hvordan kan man føle sig undertrykt og samtidig være så arrogant og intolerant? “Azan” er et politisk og hegemonisk budskab og ikke et uskyldigt religiøst kald til bøn! Det nærmer sig faktisk hate speech og én i vore dage diskriminerende og racistisk udtalelse,” skriver Mehdi Mozaffari.
“man kan ikke råbe op fem gange i døgnet, ovenikøbet på arabisk, i hovedet på folk, at deres Gud er nul, min Gud er den rigtige”
For hvad er det, der bliver råbt? I Mehdi Mozaffaris gennemgang er det følgende budskab, der på arabisk gjalder ud fra moskeernes højtalere:
“Allah er stor [gentages flere gange]; jeg bevidner, at kun Allah er Gud; jeg bevidner, at Muhammed er Allahs budbringer; kom til bøn; kom til frelse; Allah er stor; der er ikke nogen Gud ud over Allah”.
“Unødvendig provokation”
Mehdi Mozaffari, der beskriver sig selv om ikke-troende og fritænker, kalder bønnekaldet for et “effektivt reklamebudskab” for islam, der vil være provokerende i et land med en kristen kultur:
“Det er en unødvendig provokation, som blot unødigt vil uddybe grøften mellem dem og de ikke-islamiske omgivelser. Det er unødvendigt, blandt andet fordi “azan” ikke er en religiøs pligt. Desuden må man gå ud fra, at de troende, der ønsker at bede i moskéen, som gode troende sikkert er klar over, hvornår det er tid til bøn. I stedet for at muslimer bruger deres tid og energi på nogle symbolske handlinger, ville det være klogere at gøre sig dygtigere, uddanne sig og blive velintegreret i det demokratiske, liberale samfund,” skriver Mehdi Mozaffari.
Mehdi Mozaffaris kronik i Kristeligt Dagblad kan læses her.
Flertal ville ikke forbyde bønnekald
Debatten om muslimske bønnekald blussede op igen, da Fredens Moské i Aarhus den 26. april kaldte til bøn via højtalere fra en sportsplads i Gellerupplanen. Siden er det kommet frem, at tre moskéer har søgt om tilladelse til at kalde til bøn fra udendørs højtalere.
I juni forsøgte Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og Nye Borgerlige at få offentlige bønnekald forbudt. Forslaget blev stemt ned, fordi Socialdemokratiet ikke ville stemme for, selv om partiet finder bønnekaldet anmassende.
